Beskrivelse
Livsnyderbolig i to etager med privat tagterrasse
Det er en ægte livsnyderbolig, som nu udbydes til salg her på Gothersgade – lige overfor Kongens Have. Der er tale om en 145 kvadratmeter stor penthouselejlighed, der er indrettet i to etager. Fra det øvre plan er der direkte udgang til egen tagterrasse, som vender mod øst. Ejendommen ligger i en rolig baggård, godt tilbagetrukket fra det livlige gademiljø. Her er man således garanteret ugenerede hjemmerammer, og samtidig er der let adgang til alle byens tilbud. Inden døre er der dejligt højt til loftet, og samtlige rum prydes af elegant sildebensparket. Bemærk desuden de synlige bygningskonstruktioner, der giver karakter til boligen. På det nedre plan er der etableret et stort køkken-alrum, som har hele tre sæt dobbeltdøre ud til franske altaner. Den åbne køkkensektion fremstår i et klassisk, hvidt design, og den megen bord- og skuffeplads giver fornemme forhold for madentusiasten. Hjemmets badeværelse findes ligeledes på denne etage, og også dette rum er af en betragtelig størrelse. Badeværelset har bruseniche, og det er udført med store, flotte gulvklinker og praktisk skabsvæg. På det øvre plan er det de unikke vinduespartier med ovenlys, som først tager opmærksomheden – og lysindfaldet heroppe er virkelig noget særligt. Kvadratmeterne er udnyttet til en opholdsstue og et luftigt soveværelse, der ligesom badeværelset har diskret skabsvæg. Både stuen og soveværelset har terrassedør ud til den private tagterrasse, der i de lune måneder fungerer som en naturlig forlængelse af boligen.Velkommen til!…