Beskrivelse
Etplansvilla med muligheder i trygt kvarter, perfekt indrettet til børnefamilien
Klik HER for fuld skærm
Atmosfæren i kvarteret her er præget af, at de lukkede villaveje er trafiksvage, af det gode naboskab og af, at de udbredte stisystemer fører rundt i hele området til både skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter. Her kan børnene frit færdes til og fra det hele uden at skulle bekymre sig om at skulle krydse større færdselsårer.Villaen på Græsager 122 er indrettet perfekt til familien med op til tre børn. Her får de store børn deres egen afdeling med eget badeværelse og mulighed for indgang via garage og bryggers, mens forældrene er placeret i husets modsatte ende, også med eget badeværelse og med et ekstra værelse til enten familiens mindste, walk-in closet eller måske hjemmekontor. Huset rummer desuden to lyse og indretningsvenlige stuer en suite, hvoraf den ene ligger i forbindelse med husets køkken. Her er der oplagt mulighed for at åben enten helt eller delvist op mellem køkken og stuer. Her kan altså skabes et stort, sammenhængende alrum med smukke, gennemstrømmende lysindfald og masser af plads til tiden tilbragt sammen som familie, eller til at invitere venner og familie på fejringer af livets små og store begivenheder. Gennem hele huset er udtrykket lyst og indbydende. Her er der muligheder for at sætte eget præg på udtrykket og skabe rammerne om livet ud fra egne ønsker og drømme. Haven er perfekt orienteret, stik syd og er skønt anlagt med solrigt terrassemiljø, stor plæne med plads til leg og sjov og så med pool – et sikkert hit hos børnene. Huset ligger højt for området, hvilket giver en fantastisk fornemmelse af åben himmel. Vi glæder os meget til at invitere jer indenfor og tale med jer om, hvordan denne veldisponerede villa kan komme til at favne alle jeres boligdrømme og blive det perfekte udgangspunkt for tilværelsen for lige præcis jer….