Beskrivelse
MULIGHEDSRIG EJENDOM I ROLIGE OMGIVELSER OG MED KORT AFSTAND TIL BYEN
EJENDOMVi byder nu velkommen til denne velbeliggende etplansvilla med højt til loftet og en helt særlig rumfornemmelse. Huset er tegnet af den lokale arkitekt, Jørn Brøgger, og stod færdig i 1979, men er siden bygget til. Indretningen bærer stadig præg af sin oprindelige charme, og I har dermed mulighed for at opdatere hjemmet efter jeres smag.Planløsningen vil udgøre et godt fundament under jeres tilværelse, og den åben forbindelse mellem køkkenet og stuen skaber en fin sammenhæng i boligen, hvor I kan være sammen på tværs af forskellige aktiviteter. Selvom huset trænger til en kærlig hånd, er den stadig fuld af detaljer. I stuen bidrager loft til kip f.eks. til en hyggelig atmosfære, der endda kan nå nye højde, når den indsatte pejs tages i brug. Stuens kroge og karnapper vil være spændende at indrette, og I har tilmed mulighed for at etablere et ekstra værelse, hvis I skulle få brug for det. Boligen indeholder i øjeblikket fire af slagsen, og derudover finder I en entré og et badeværelse med separat bruseniche.Carporten er en integreret del af ejendommen, og der er her adgang til et udhus, hvor I f.eks. kan opbevare redskaber, når de ikke er i brug. Denne etplansvilla ligger på en stor grund på 1200 m2 med en lukket have, der udover et dejligt græsareal er anlagt med en terrasse, så I kan finde havemøblerne frem til sommertid. Da haven er omgivet af høje buske og træer, får I her jeres eget ugenerte fristed, hvor børnene trygt kan lege.BELIGGENHEDMed adresse på Græsvangen bosætter I jer i et fredeligt og roligt område, og vejen er lukket, så I undgår gennemkørende trafik. Beliggenheden er dermed familievenlig, og dertil er I både tæt på natur eller byliv med blot 5 minutter i bil til Ebeltoft og flere sandstrande. Her har I lige langt til Kattegat og Ebeltoft Vig, så I stort set altid kan finde en strand med pålandsvind, når der skal bades i sommerhalvåret. Lokalområdet inviterer også til skønne gåture i skoven, ja, i det hele taget er placeringen attraktiv for friluftsfolket, der tilmed kan sove i shelter ved Boeslum Strand. Alle hverdagens fornødenheder finder I i Ebeltoft, inklusiv skole, børnepasning og indkøb, mens byen også kan friste med et rigt kulturliv, spændende restauranter og et charmerende havnemiljø.Alt i alt får I et hus, hvor I har mulighed for at udleve jeres boligdrømme og med en skøn placering….