Beskrivelse
Attraktiv rækkevilla med plads til hele familien
Åbent hus med tilmeldingskrav 4/10 – klik på billede –
Velkommen til Græsvangen 23 i Tilst – en rummelig og velindrettede rækkevilla med hele 155 m² bolig. Her får I et hjem, der er perfekt til den store familie, med en særdeles god planløsning, lyse rum og et skønt udemiljø.
Boligen byder velkommen via en entré, som fører videre til en rummelig fordelingsgang. Fra entréen har I adgang til et værelse med gulvvarme, som tidligere har været en del af stuen. Fra fordelingsgangen er der yderligere tre værelser, hvoraf to har indbyggede skabe, som giver god plads til både børn og gæster. Værelserne er placeret tæt på boligens badeværelse, der er flot indrettet med koksgrå klinker, hvid bruseniche og et stilrent skabsarrangement med sorte skuffer og helstøbt vask.
Fra entréen er der adgang til et praktisk bryggers. Bryggerset har mørke gulve, hvide skabe og egen vask, samt udgang til en hyggelig og lukkede gårdhave, der er nem at holde. Videre finder I et moderne køkken, som er indbydende med hvide, grebsfrie elementer. Fra køkkenet er der adgang til endnu et fint værelse.
Boligens hjerte er den store og lyse stue, som er tilbygget for at give ekstra plads til hele familien. Her strømmer lyset ind gennem ovenlysvinduerne, der er udstyret med regnsensorer, og en stor skydedør fører direkte ud til den ugenerede gårdhave mod syd. Stuen er indrettet med flotte, lyse gulve og har gulvvarme overalt, hvilket sikrer en behagelig atmosfære året rundt.
Udenfor venter en skøn, lukket baghave, som ligger tæt ved Tilst Bypark. Området har gode stisystemer, grønne områder og nærhed til True Skov – et af kommunens største skovområder. Her er der rig mulighed for at nyde naturen, uanset om I foretrækker lange gåture, løberuter eller friluftsliv med bålpladser og shelters.
Med sin beliggenhed tæt på både skoler, indkøbsmuligheder som Bilka og Netto, samt nem adgang til motorvejsnettet og gode busforbindelser, er denne rækkevilla ideel for familier, der søger både komfort, plads og en central placering i Tilst….