Grævlingevænget 173, 5800 Nyborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Tæt på skovområder og Storebælt, i Skovparkens børnevenlige omgivelser og tæt på hverdagens fornødenheder, ligger denne velholdte og indbydende rødstensvilla og venter på at slå dørene op for dig og din familie. Villaen har en rigtig god og familievenlig indretning samt en ugeneret og sydvendt have.Villaen ligger tæt på Teglværksskoven, Juelsbergskoven og Storebælt og fra ejendommen er der fin udsigt over de åbne marker mod Juelsbergskoven. I nærområdet er der børnehave og gode stiforbindelser, både i området, men også til Danehofskolen og den lokale Coop365, der ligger kun 2.000 mtr. fra døren.Den sydvendte have er ugeneret og nem at passe, så her kan du være helt dig selv og nyde udendørslivet i fulde drag. Haven vender helt rigtigt, så der er sol fra tidlig morgen, og helt til den går ned. Her bliver sommeren nemt forlænget på den overdækkede træterrasse.I haven finder du f.eks. espalierhegn med æbler, urtehaven har rabarber, i bæltet ud til stamvejen er der ribs, solbær, blåbær, brombær og måske lidt mere 🙂 I husets gavl er der et abrikostræ. Så her er allerede masser af muligheder for at være selvforsynende med bær og frugt.Indenfor er der først et vindfang og en forstue, med adgang til værelsesfløjen og husets badeværelse. Her ligger også et pænt gæstetoilet. Badeværelset er dejligt, lyst, med bruseniche. Der er 3 værelser, i forskellige størrelser samt et praktisk depotrum. I husets østlige del er der et dejligt, lyst bryggers og et lyst spisekøkken (2003) med udgang til en østvendt morgenterrasse og urtehaven. Fra køkkenet er der adgang til en spisestue, der ligger i delvis åben forbindelse med en stor vinkelstue. Stuen har pejseindsats og udgang til en dejlig, overdækket terrasse med et flot træ-flisegulv.Endelig hører der en muret garage med til ejendommen. Lyder denne skønne og meget velholdte villa, beliggenheden og det dejlige område som noget for dig? Så ring til Nybolig Nyborg, og bestil en fremvisning…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Grævlingevænget 173 , 5800 Nyborg2.075.000 kr.13.133 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.371 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 150 ㎡Grund: 864 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1977