Beskrivelse
Skovparken er og har altid været et populært sted at bo – forståeligt nok! Her er fred og ro, trygt nærmiljø, gode naboer og ikke mindst et flot og velplejet offentligt areal med skov og strand, få minutter fra boligen. Bor du her, kan du på få minutter gå/cykle/køre til supermarkeder, skoler, daginstitutioner og ikke mindst Nyborgs hyggelige centrum. Det hører til sjældenhederne at rækkehuse som dette kommer til salg. Flere rekreative områder ligger få minutter fra boligen, Her er gode stier, velpassede græsplæner og generelt et rigtig godt miljø for såvel unge som ældre. En gåtur til stranden ved storebælt (Strandvænget Park) kan gøres på 5-10 minutter.Foretrækker du en nem livsstil, hvor du kan tillade dig at rejse, bruge mere tid på fritidsinteresser eller noget helt tredje, er dette hus et virkelig godt udgangspunkt. Når man møder folk i området, fremhæves de små nemme haver, store terrasser og den relativ nemme vedligeholdelse. Boligen indeholder: Bryggers med plads til fod -og overtøj samt vaskemaskine og tørretumbler. Entre med trappe til førstesalen. Gæstetoilet. Lyst køkken med fin plads til spisebord. Hyggelig stue, hvor der både er plads til spisestue og opholdsstue. Herfra udgang til terrasse og have.Førstesalen er indrettet med: Møblerbart repos. Soveværelse med skabsvæg. 3 gode børneværelser. Badeværelse med både bruseniche, badekar, håndvask og toilet. Udendørslivet stortrives: Uanset om du er til sol, skygge, læ eller blæst, kan du firnde dig en hyggekrog i for -eller baghaven. Arealet foran huset er flisebalagt, således der er fin plads til havemøbler, cykler og bilen i carporten. Baghaven der er adgang til fra både stue og køkken er anlagt med god terrasse og nem og overkommelig have – primær udlagt som græs, bede og enkelte træer. Via låge bagerst i haven, kan man nemt komme rundt i området via stier og fællesarealer. I sælgers ejertid er hele huset løbende blevet passet og plejet. Dog er der taget højde for at du som kommende ejer vil kunne opdatere døre, vinduer, køkken og badeværelse.Vi glæder os til at fremvise denne populære rækkebolig….