Grævlingevej 1, 8653 Them

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Spændende bolig i børnevenligt område

Åbent hus med tilmeldingskrav 14/5 – klik på billede –

Midt i Them med gåafstand til både indkøb, pasningsmuligheder, skole og idrætsfaciliter med wellness og spa, finder du denne fine et-plansvilla på 173m2.

Den fuldmurede villa fremstår yderst velholdt og byder på en moderne indretning med akustiklofter i størstedelen af huset. I den ene ende får du 2 gode værelser og badeværelse. Kernen af villaen er det nyere renoveret køkkenalrum, der med egetræsdetaljer fremstår rigtig skarpt! I åben forbindelse til alrummet og med 2 trin ned, findes stuen. Her får du et virkelig skønt rum, med loft til kip og godt lysindfald. I forlængelse af stuen finder du endnu et værelse – her med en god hems, der til dagligt bruges til hjemmebiograf. Værelset er oplagt til enten teenageren eller det aktive hobbyrum. Slutteligt har villaen også en forældreafdeling med eget bad og walk-in/krea-rum.

Udemiljøet byder på en dejlig sydvestvendt og lukket terrasse med god plads til havemøbler og grill. Fra køkkenalrummet har du et stort foldedørsparti, som sikrer dig et godt flow mellem ude og inde-miljøet.

Villaen er placeret strategisk på grunden og giver dig derfor en god have med sol det meste af dagen. Her har du plads til både boldspil og leg i den store have, der desuden rummer både trampolin og isoleret skur, der i dag bruges til keramikværksted.

Du bosætter dig i en dynamisk by i udvikling med alt lige fra skole til 9.klasse, idrætsfaciliteter med wellness og spa, indkøbstorv med både Rema og SuperBrugsen. Du får sikre stisystemer til både skolen, idrætsfaciliteter osv.

Velkommen til Grævlingevej 1…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Grævlingevej 1 , 8653 Them3.195.000 kr.17.691 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.890 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 173 ㎡Grund: 1228 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 2007