Beskrivelse
Hyggeligt og velholdt sommerhus på stille vej og i ugenerede omgivelser
Velkommen til dette hyggelige sommerhus beliggende Gråkjærsti 14 i Klitmøller. Gråkjærsti er en blind vej, der er kendt for sin tætte beplantning, som skaber udeliv i ugenerede omgivelser.
Sommerhuset er omgivet af buske og træer, der giver en ekstra grad af privatliv, hvilket du mærker straks du ankommer til huset.
Huset præsenterer sig yderst velholdt og indbydende. I træder ind i en entre med plads til at hænge overtøjet. Badeværelset er lyst og velindrettet med en stor bruser og et bordarrangement. Yderligere består huset af to store værelser – begge med dobbeltseng.
Det centrale rum i huset, som er familiens samlingspunkt, er den store opholdsstue med udgang til terrassen og som ligger i åben forbindelse til køkkenet. I opholdsstuen finder man en alkove med 2 ekstra sovepladser. Køkkenet er fuldt udstyret med alt hvad du behøver for at tilberede måltider til familien, ligesom der også er installeret opvaskemaskine til at tage det kedelige arbejde.
Udenfor finder I en stor carport med tilhørende redskabsrum, ligesom nuværende ejere har fået tilbygget et gæsteanneks, som er indrettet med yderligere to gode værelser.
Så når I har været nede ved det pulserende byliv ved havet, en tur på golfbanen eller set en fodboldkamp på stadion, så tilbyder dette sommerhus den perfekte kombination af skøn natur og rolig atmosfære.
Få det hele fremvist ved at give os et kald på tlf. 97923700….