Beskrivelse
Velkommen til et af Langelands mest idylliske og måske mest oversete sommerhusområder – Løkkeby er beliggende på Langelands østkyst, ca. 1,5 km fra færgebyen Spodsbjerg, hvor der findes butikker og restaurant. Fra huset er der god udsigt til Langelandsbæltet, med rig mulighed for at følge skibstrafikken. Her på Granbanken finder I den ægte sommerhusstemning det moderniserede Skarridsø-fritidshus. som har fungeret som et perfekt samlingspunkt og feriested for hele familien. Fra huset er der mindre end 300 meter til strandkanten, hvor man udover en tur i bølgen blå også kan sejle en tur i havkajakken eller måske fange aftensmaden i Sydfyns bedste fiskevand. Huset sælges uden lejeaftaler og er derfor til købers fulde disposition fra første dag. De 62 boligkvadratmeter som huset byder på, er godt indrettet med bl.a. 2 gode værelser, nyere badeværelse samt hyggelig stue med loft til kip med åbent køkken, brændeovn og fjernbetjent varmepumpe. Fra alrummet er der udgang til den store træterrasse via en af de 5 dobbelte terrassedøre, hvorfra man ugeneret kan nyde udsigten ud over grunden og til vandet. I forbindelse med huset er der et stort anneks med 3-4 sovepladser samt udhus med plads til havemøbler, cykler mv. Hvis I lige som vi finder dette dejlige sommerhus, med den helt rigtige stemning, interessant så kontakt allerede nu ejendomsmægleren for en fremvisning, som helt sikkert ikke vil skuffe jer….