Beskrivelse
Privatbeliggende kvalitetsvilla i Støvring
Åbent hus med tilmeldingskrav 8/6 – klik på billede –
På Grangårdsvej går det smukke og praktiske op i en højere enhed. Villaen her er gennemført med en dejlig planløsning og et hus der ligger helt eminent på grunden. Beliggenheden er perfekt helt central i Støvring, tæt på alt hvad familien ønsker sig.
Villaen er på en gang både smuk og velindrettet. Villaen er løbende blevet renoveret, og fremstår enormt flot og indflytningsklar. Indvendigt kan du se frem til 4 soveværelser, spisestue med dertilhørende stue, gedigent køkken, badeværelse, gæstetoilet samt flot bryggers fra 2010. Taget er blevet malet i 2021, og boligen fremstår generelt særdeles velholdt.
Når man kører op til huset, fornemmer man tydeligt det dejlige hus, den skønne beliggenhed og det gode naboskab. Beliggenheden er skøn og privat, og du har de fine stisystemer lige i baghaven.
Villaens hjerte er den flotte og meget store stue, med masser af lys og flotte vinduespartier. Der er fra spisestuen direkte udgang til en overdækket terrasse, ligesom der fra køkkenet er udgang til den velanlagte have og terrasse mod nord-/vest. Ud fra husets baggang får du yderligere en dejlig terrasse med sol hele eftermiddagen, hvor grillaftnerne kan nydes til langt til solnedgang.
Villaens fire værelser er alle i gode størrelser, hvor der også er skiftet gulve. Der er desuden skabe i alle værelserne.
Grunden omgiver huset flot, og med 857 m2 er der plads til børnenes leg og hverdagsafslapning. Den velanlagte terrasse her giver sol fra midt eftermiddag til solnedgang – helt perfekt.
Til villaen hører stor garage på 33 m2. En luksus i hverdagen er også villaens store have med diverse frugttræer, hvor solen kan nydes hele dagen. Villaen er beliggende centralt med stisystemer til alle byens fornødenheder hvilket betyder, at børnene trygt kan færdes på vejen, lege og besøge legekammerater. På Grangårdsvej 118 er I tæt på alt det, I behøver i hverdagen – også skole og fritidsaktiviteter….