Granitvej 11, 4684 Holmegaard

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Stor villa i 1 plan med en familieoptimeret planløsning

Huset er beliggende et stenkast fra frit og grønt område med skøn legeplads samt stisystem til skoven. Haslev og Næstved ligger heller ikke langt derfra. Næstved centrum er kun 10 min. Kørsel væk. Derudover er der kun ca. 1 times kørsel til København.
I Fensmark er desuden alle bekvemmeligheder tæt ved; Indkøb i populær Brugs, hvor både vin- og slagterafdeling er kendte for den gode kvalitet, skole og børnehaver, store grønne områder, velfungerende idrætsforening samt Holmegaard Højmose.
Boligen indeholder: Bryggers med masser af skabe, vaskemaskine og tørretumbler. I husets hjerte finder du et dejligt køkken-alrum med stor brændeovn, som sikrer en dejlig varme på de kolde dage. Køkkenet er praktisk indrettet med rigelig plads til hele familien og har igennem tiden været omdrejningspunktet for mange skønne timer – det er adskilt fra stuen af franske dobbeltdøre. I stuen er der masser af plads til både spise og opholdsafdeling. Stuen indeholder ligeledes en hyggelig pejs – der er fra stuen udgang til en dejlig terrasse. Der er store vinduespartier, som sikrer et dejligt lysindfald. Forældresoveværelse med direkte adgang til badeværelse med to håndvaske og brus. Entre og børneafdeling med stort værelse, som tidligere har været 2 værelser – med gæstebadeværelse og brus. Herudover værelse/kontor. Du får også, udover alle de andre værelser, glæde af et stort rum på 30 kvm. med gulvvarme og direkte adgang til haven. Rummet kan bruges til en masse ting – legerum, kontor, hobbyrum, gildesal og meget andet.
Til boligen er også en super god carport med opbevaringsrum, samt et udhus til brug for redskaber mv.
Huset er perfekt beliggende på grunden og har en stor sydvendt have med sol hele dagen. Haven anlagt med tanke på det vedligeholdelsesnemme – så den står knivskarpt og helt parat til en masse hyggelige stunder.
Skøn og solrig terrasse med 12 kantede Willab Garden udestue/orangeri, som kan benyttes det meste af året med termoruder – fliser og indlagt strøm.
Alt i alt en skøn bolig med nem mulighed for hele 5 værelser uden at det hele skal blive for indeklemt.
Ring med det samme på tlf. 51 93 47 60 og book en fremvisning af dette skønne hus….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Granitvej 11 , 4684 Holmegaard2.398.000 kr.11.883 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.901 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 195 ㎡Grund: 882 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1979