Beskrivelse
RÆKKEHUS – Virkelig flot 1-plans rækkehus i trygt, lukket kvarter
Flot istandsat rækkehus i trygt, lukket kvarter tæt på det hele På en helt perfekt beliggenhed til den naturglade børnefamilie, i et lukket kvarter, hvor I trygt kan sende børnene ud i området på legeaftaler og eventyr, udbydes nu dette lækkert istandsatte og fuldkommen indflytningsklar rækkehus. Herfra fører udbredte stisystemer rundt i området til både Ishøj Sø og de lækre naturomgivelser her, direkte til Vibeholmskolen, uden veje skal krydses og videre mod strandparken og alle de fantastisk mange muligheder, der udfolder sig i og omkring vandet. I er desuden bare 1,5 km. fra stationen og Ishøj Centeret og få minutters kørsel fra motorvejen, med super forhold for pendleren. Med andre ord: Her får I absolut alt hvad I kan ønske jer for at kunne udfolde en aktiv livsstil fyldt med skønne oplevelser og en hverdag, hvor enderne nemt mødes for alle medlemmer af familien. Rækkehuset på Granlunden 111 er gennemrenoveret og fremstår skarpt, tidssvarende, lyst og indbydende og er desuden indrettet med kvalitetsmaterialer. Pladsen er yderst veldisponeret og fordelt over tre gedigne og indretningsvenlige værelser, en rummelig entré, gæstetoilet, badeværelse, bryggers samt stort, lækkert alrum. Under istandsættelsen har der været fokus på at skabe et både moderne og lyst udtryk gennem boligen, krydret med detaljer, der skaber karakter i rummene. I køkkenet er de hvide skabselementer således parret med lækre, sorte granitbordplader og integrerede kvalitetshvidevarer, inklusiv dobbelt-/kombiovn. På badeværelset er der valgt en smuk, naturfarvet flise, der komplementerer de sort/hvide elementer flot.Den skønne, ugenerte gårdhave ligger perfekt orienteret mod sydvest og således får I her et uderum, hvor I kan få fuldt udbytte af solen gennem hele dagen og til den forsvinder i horisonten. Med udgang fra stuen er der etableret en hyggelig, overdækket terrasse, hvor I kan nyde ophold i ydersæsonerne, når sommerregnen trommer på tagene og, når de varmeste dage kalder på en plads i skyggen. Der er i foråret 2023 lagt helt nyt tag på huset :-)Vi glæder os til at invitere jer indenfor og til at vise jer rundt i området….