Beskrivelse
Velkommen indenfor i denne nydelige villa, der med en optimal planløsning i særdeleshed tiltaler familien. Her får I et hjem, hvor alt er renoveret inden for de sidste syv år, og boligen disponerer over hele 195 kvadratmeter – så I kan brede jer ud med både de praktiske hverdagselementer og al hyggen, der hører familielivet til.Hjemmet har flere indgange, hvor I kan benytte enten bryggers eller entré – herfra viser de smarte løsninger sig omkring i hele hjemmet. Overordnet fordeler villaen sig over hele fem værelser, to badeværelser, stue, køkkenalrum, bryggers, entré, gang og et multirum. Her skal der altså ikke mangle noget som helst, hvor I kan glæde jer over de indbydende fællesrum, der kan akkommodere alt fra afslapning til leg. Den ene ende af hjemmet kan endda benyttes som en teenageafdeling, hvor de unge kommer til at få masser af plads at boltre sig på.Kvalitetsrige materialer, lækre rum og imponerende lysindfald er bare noget af det, I får med denne bolig, hvor særligt det store køkkenalrum tager sig indbydende ud – de velholdte gulve og moderne materialer i køkkenet skaber i den grad et behageligt miljø at kokkerere i, og I kan altså nemt forestille jer at spendere flere timer med hinanden over madlavningen. Vender I opmærksomheden mod badeværelserne, kan I glæde jer over de lyse rum, der er udsmykket med fine fliser og separate brusenicher. Igen er familiens behov i fokus, hvilket bare understreges af det funktionelle bryggers med vaskefaciliteter.Ejendommen leverer jer med en stor garage, en carport samt et redskabsrum, så her kan I altså nemt installere jer med både værksted og et rum til den pladskrævende hobby. Lyder det ikke fedt? I kan selvfølgelig også slappe af udenfor, hvor I får en lækker træterrasse til de hyggelige grillaftener – da haven er komplet ugeneret, er privatlivets fred og ro altså også sikret.Med denne placering befinder I jer for enden af en lukket villavej, hvor I kan følge en sikker rute til både skole, offentlig transport og indkøb med kun 200 meter til den lokale købmand. I kommer aldrig til at mangle afstressende gåture, hvor I kan nyde roen langs markerne, tage et smut til Uggerby Plantage eller endda følge ruterne helt til stranden, der kun er to kilometer væk. Dertil er der blot en kilometer til Hirtshals Golfklub. I har kort afstand til motorvejstilslutning og kan være i Aalborg C efter cirka 40 minutter, mens I selvfølgelig heller ikke befinder jer langt fra Hirtshals, hvor I kan gøre brug af de mange butikker, det stemningsfulde havnemiljø eller diverse kulturtilbud. Føl jer hjemme!…