Beskrivelse
Midt mellem Esrum Sø, Klosterris Hegn og skovene ved Horserød med den smukke Gurresø ligger dette vidunderlige fritidshus. Midt i et for mange ukendt landskab af små søer, naturskønne oaser og nogle af Sjællands skønneste skovområder.Her, på den absolut bedste beliggenhed i Langesø/Tikøb, får I et charmerende nyt helårsisoleret hus, der emmer af sjæl, elegance og tilbagelænet luksus – i naturskøn oase med fuldkommen ro og alligevel tæt på det hele.Dette arkitekttegnede hus på 93 m2 er bygget med udsigt ud til skoven og havens kæmpe piletræ – et fristed, hvor inde- og udearealer flyder sammen. Rundt om huset er der enorme terrasseområder, der fra hvert sit sted tegner uderum, som lægger sig i en naturlig forlængelse af husets inderum.Mod syd er der en solterrasse med udekøkkenfaciliteter; mod vest åbner aftensolen og haven sig op med de sideliggende udhuse, hvor der er indrettet udebad, vildmarksbad, sauna og gæstesoveplads; mod nord er der anlagt et mere roligt uderum med spa, og mod øst bydes man velkommen af morgensolen.Sommerhusets hjerte er det store, åbne opholdsrum med højt til loftet og et gyldent lys, der vælder ind af de store glaspartier i gavlen. I dette enorme alrum går køkken, spiseplads og opholdsstue i ét. Dertil to skønne soveværelser – begge med udgang til både alrummet og de omkringliggende terrasser; badeværelse med kar samt et vaskerum.Stedet er for de kræsne livsnydere, der bare vil have tid til at være til stede, lade op, nyde livet – alene eller med familien og venner. Huset ligger ned af en rolig vej langt væk fra bilstøj eller anden larm. Her høres kun naturens egne lyde. En bolig, hvor man er væk fra byen for at være til stede i sin egen oase af fred og selvpleje.På en eller anden måde er det, som om man kun kan slappe af her.Og med det for øje, at det netop har været hensigten med dette sted, så kan vi kun kvittere med et BRAVO!…