Beskrivelse
Velkommen til Granvænget, hvor vi nu udbyder en etplansvilla med masser af plads. Ejendommen er perfekt til børnefamilien, der her vil bo trygt og godt for enden af en lukket vej, blot 450 meter fra den lokale skole.Boligen udmærker sig ved en god indretning, hvor I f.eks. kan se frem til en separat forældre- og børneafdeling med hver sit badeværelse. I den vestlige del af huset finder I nemlig en afdeling med to værelser, et badeværelse og en stue, hvor de voksne kan trække sig tilbage uden af forstyrre eventuelt sovende børn. Der er loft til kip i hele afdelingen, og stuen byder på en brændeovn, der bidrager til charmen i de køligere måneder.Et gangareal med udgang til en sydvendt terrasse forbinder forældreafdelingen med resten af huset. Det består bl.a. af en indretningsvenlig stue med flot parketgulv, hvorfra I kan træde direkte ud på en delvist overdækket terrasse med havepejs. Køkkenet er funktionelt og indeholder alt i hårde hvidevarer, og I kan snildt etablere en spiseplads, da rummet har en god størrelse. Fordelingsgangen giver adgang til to værelser( det ene har tidligere været 2 værelser) med indbyggede skabe, endnu et badeværelse samt et gæstetoilet, og fra entréen til går I et bryggers samt et disponibelt rum til opbevaring.Der er anlagt en lukket have med fine terrasser, hvor I kan nyde tilværelsen i sommermånederne, og I kan nemt skabe de hyggeligste uderum med havemøbler og lidt blomsterkrukker. Den ene terrasse er delvist overdækket, så I kan søge lidt skygge i sommervarmen, mens den anden vil være perfekt til solbadning. Bilen parkeres på behørig vis i garagen, og i forlængelse heraf finder I et godt udhus. Ejendommens tag er desuden skiftet i 2012.Med denne beliggenhed har familien alt inden for rækkevidde. Børnene finder nemt til Ådalskolen, og det nærmeste supermarked er blot 200 meter væk, så I hurtigt kan købe ind til hverdagen. Idrætsfaciliteter og Karup Å er ligeledes i nærheden, når I ønsker at fylde fritiden ud med sportsaktiviteter eller en gåtur i naturskønne omgivelser. Med kun 5 minutter i bil til Skive centrum har I tilmed let adgang til butiksliv, caféer og spisesteder, så I også har glæden af et større bymiljø.Kontakt os gerne for en fremvisning. Vi glæder os til at se jer!…