Granvej 52, 5540 Ullerslev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lys og velholdt andelsbolig i Ullerslev

Åbent hus med tilmeldingskrav 24/9 – klik på billede –

Centralt i Ullerslev ligger andelsboligforeningen Granvej, hvor vi nu har fornøjelsen af at udbyde denne lyse og velindrettede etplans andelsbolig på 96 m2. Du får ligeledes en solrig have, og andelsforeningen råder endda over gode fællesfaciliteter, så boligen vinder på alle parametre.

Men hvad er det, andelsboliger kan? Først og fremmest er det den solidariske tanke om, at man løfter bedst, når man løfter i flok. Det sikrer, at prisen oftest er tilgængelig for en bredere målgruppe, og ud over at være et godt sted at starte boligeventyret kan en andelsbolig dermed også være løsningen, hvis hele formuen ikke skal være bundet i mursten.

På Granvej er der samtidig gjort lidt ekstra for beboerne. En lille sø udgør hjertet i det rekreative område – selvfølgelig med bænke langs bredden, så udsigten kan nydes til fulde. Dertil råder foreningen over et fælleshus med gæsteværelse og eget bad, hvor der er plads til fællesspisning og de store fødselsdagsfejringer.

Villaen ligger fredeligt stort set i bunden af det lukkede vænge, og du får ovenikøbet én af foreningens største haver, selvom arealet stadig hører til i den overskuelige ende. Terrasser mod både øst og vest sikrer dig til gengæld de bedste betingelser for at nyde sol eller skygge alle tider på dagen. Du finder desuden en carport til bilen i bunden af den grusbelagte indkørsel.

Med byggeår i 2004 kan du se frem til en lys bolig i pæne, sammenhængende materialer. Inventaret er velholdt, og lysindfaldet i opholdsafdelingen har fået et særligt fokus. Der er åben forbindelse mellem den vestvendte stue og køkkenet i øst for et gennemstrømmende lysindfald, og alligevel er opdelingen af afsnittene tilpas defineret, så køkkenet bevarer en hyggelig intimitet. Boligen rummer også to store værelser, mens badeværelset og bryggerset ligger praktisk i forbindelse med entréen. En bedre udnyttelse af pladsen vil være svær at finde.

Gode indkøbsmuligheder og idrætsfaciliteter ligger i gåafstand fra adressen, og det samme gælder for Vibeskolen og den nærmeste daginstitution. I det større billede har du fem kilometer til Langeskov, mens det tager henholdsvis et kvarter og tyve minutter at køre til Nyborg eller Odense.

Et velholdt hus i en populær forening – kontakt os for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Granvej 52 , 5540 Ullerslev382.657 kr.3.828 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.752 kr/mdrAndelsboligEnergimærke: CStørrelse: 96 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 2004