Granvej 56, 5540 Ullerslev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lys, fritliggende andelsbolig i Ullerslev – vestvendt have

Åbent hus med tilmeldingskrav 22/1 – klik på billede –

I Ullerslev inviterer vi nu indenfor i denne andelsbolig fra 2005, der fremstår lige dele velholdt og velindrettet. Indvendigt byder boligen på gode materialer samt en meget lys indretning, og udenfor er huset frit beliggende. Dermed får du også en nem, vestvendt have, som suppleres af en lille morgenterrasse på bagsiden af huset og en carport til bilen.

Andelstanken er lidt af en dansk specialitet med fokus på, at man løfter bedre, når man løfter i flok. Og derfor giver netop andelsboligen ofte det bedste fra begge verdener – ejerboligens selvbestemmelse og lejeboligens nemhed. Her får du samtidig glæden ved at bo i et fritliggende etplanshus i et fredeligt område, hvor foreningen også råder over et rekreativt fællesareal med en lille sø.

Inden døre er de pragmatiske hensyn i højsædet, og inventaret er lyst og overvejende i naturlige materialer, som giver indretningen en pæn sammenhæng. Boligen tæller 96 m2, og med to værelser og en stor, lys opholdsafdeling må arealet siges at være ganske godt udnyttet. Har du brug for et ekstra værelse, kan et hjørne af stuen inddrages til formålet.

Både stuen og køkkenet er udstyret med store vinduespartier, så du får glæde af et naturligt lysindfald dagen igennem, og fra hver afdeling har du ligeledes forbindelse til én af terrasserne på hver side af huset. Særligt i det indbydende køkken er det skønt at kunne vågne med en kop morgenkaffe i dagens tidlige lys, og her er god plads til et spisebord til de daglige måltider. Ved entréen finder du boligens badeværelse, som er udstyret med sandfarvede klinker og muret bruseniche. Ved siden af ligger badeværelset ligger bryggerset, som giver fine forhold til at gemme noget af alt det praktiske af vejen.

Ullerslev ligger 10 kilometer fra Nyborg og Kerteminde samt 20 kilometer fra Odense C. Du har overkommelig adgang til E20, og dermed er udgangspunktet på alle måder godt, hvis du ofte har ærinder i andre byer eller landsdele. Men i det daglige behøver du ikke skele over bygrænsen for de gængse fornødenheder – og lidt til. Byen har nemlig fine indkøbsmuligheder og et godt foreningsliv.

Kontakt os for at høre mere ved en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Granvej 56 , 5540 Ullerslev382.657 kr.3.828 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.752 kr/mdrAndelsboligEnergimærke: CStørrelse: 96 ㎡Grund: 19914 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 2005