Beskrivelse
I får meget hus for pengene på Gravensgade 55, hvor I finder denne rummelige og indbydende villa for enden af en lille, stille stikvej. Her kommer I til at bo ugeneret og centralt bare 500 meters spadseretur fra både Brønderslev Station og Skolegades Skole. Samtidig får I glæde af en velindrettet villa med fire værelser og både badeværelse og et ekstra toilet, mens haven er dejligt stor og blandt andet byder på en swimmingpool, som I kan få stor glæde af på de varme sommerdage.Der er tale om en flot, hvidpudset murstensvilla fra 1900 med 196 boligkvadratmeter fordelt over halvandet plan. Dertil kommer både et træbeklædt udhus og en træbeklædt carport.Boligens fire værelser fordeler sig med et enkelt i stueplan og tre på førstesalen, hvor I også finder det ekstra toilet og en møblérbar repos, hvor I eksempelvis kan have kontor- eller legehjørne. Særligt det ene værelse har godt med indbygget skabsplads og støder desuden op til et uudnyttet loftsrum.Stueetagen byder foruden det sidste værelse også på et stort badeværelse, en rummelig og lys entré og på et velindrettet bryggers med plads til vaskesøjlen og videre adgang til et fyrrum, så I får god plads til at gemme rod og rengøringsmidler af vejen. Det er også hernede, I finder boligens store, lyse opholdsmiljø, som består af køkken-alrum og stue, der bindes sammen af franske døre og har lysindfald dagen lang fra syd, øst og vest.Mod vest kan I fra både stue og alrum træde ud til en stor terrasse, hvor I kan søge ly og skygge under halvtaget. Haven er flot anlagt med blomsterbede og flere forskellige afdeling, terrasser og hyggekroge.Hverdagen falder nemt i hak for selv den travle børnefamilie, for både supermarked og børnehus ligger ligesom skolen og stationen inden for kort gåafstand. Samtidig kan I nemt spadsere til bymidtens butiks- og restauranttilbud uden at skulle diskutere, hvem der skal køre hjem.Velkommen til!…