Beskrivelse
Stor familievilla med udsigt over flot naturområde
For enden af Gravenstensvej og tilmed på toppen af bakken med udsigt over et stort naturområde med flot terræn niveau og søer, ligger denne store familievilla. Der er yderligere kort afstand til både skole og indkøb, ligesom tilkørsel til motorvejen ligger kort derfra. Villaen er bygget i 1970 i gule mursten og har i dag sort eternittag. Opvarmning af villaen sker via naturgas og kan suppleres af pejs i stuen. Af gode detaljer ved ejendommen kan bl.a. nævnes betagende udsigt, mange kvm., god beliggenhed. Villaen er i 2-plan, og indeholder i grundplan: Entré, 2 gode store værelser, det ene med indbyggede skabe. Stor stue med et godt lysindfald, badeværelse, bryggers samt et disponibelt rum. På førstesalen er der et stort repos, 4 gode værelser, et badeværelse samt et køkken med mulighed for en spiseplads. Grunden er på ca. 2.200kvm., hvoraf ca. 1.200 kvm. er vej. Selve haven er nem og overskuelig og ligger på begge sider af huset. Udsigten og naturområdet er mod vest, og her ville det give god mening med en stor terrasse til eftermiddags/aftensolen. En stor villa man bør se!…