Beskrivelse
Dejlig etplansvilla i Stenløse
Granhøjvej 8 ligger på en blind vej, og her venter jer et dejligt hjem med plads til hele familien. Når I ankommer til adressen, bliver I budt velkommen af en klassisk gul murstensfacade med hvide vinduer og døre, der desuden blev udskiftet for omtrent otte år siden. Der er en carport med plads til at parkere bilen, og indenfor kan I glæde jer til 136 velindrettede kvadratmeter, og der er installeret både fjernvarme og fibernet i boligen.Det hvide køkken med grebsfrie fronter er fra JKE Design, med hvidevarer fra Siemens, og for enden heraf kan I indrette jer med en spisekrog, hvor I kan samles om morgenmaden eller dagens lektiehjælp.Dagligstuen er ligeledes indbydende og har, takket være de mange vinduespartier, en dejlig lys atmosfære, ligesom I nemt kan indrette et skønt opholdsmiljø med en afdeling til spisebordet og en anden til sofaarrangementet.Villaen har tre værelser, hvoraf det ene tilgås direkte fra stuen og de to andre via fordelingsgangen i den østlige ende. Værelserne har hver især fine størrelser, og de kan danne rammer om værelser til børn såvel som voksne. Badeværelset ligger overfor og har bruseniche.Boligen har derudover et bryggers.Udestuen er vestvendt og fik skiftet tag for cirka tre år siden. Herfra træder I direkte ud på den smukke fliseterrasse, og haven er ligeledes velholdt med græsplæne og enkel beplantning samt endnu en terrasse.Bosætter I jer her, får I et hjem i børnevenlige omgivelser, og I vil også blive nabo til den måske bedste kælkebakke i kommunen på gravhøjene. Skole, indkøb og daginstitution er knap en halvanden kilometer fra hoveddøren, og Stenløse Station er i cykelafstand herfra, hvilket giver let adgang til København….