Beskrivelse
Spændende villa mellem træerne
Tilbagetrukket, og med natur og fredelige omgivelser lige bag træerne, ligger en spændende familievenlig villa. En villa i et plan, opført tilbage i 1969 på en stor grund, omgivet af smuk og varieret natur. Villaen er helt særlig i kraft af sin naturnære beliggenhed plus et gennemført samspil mellem byggestil, natur og gennemtænkte detaljer i huset. Alt er velholdt og løbende moderniseret i udvalgte farver og materialer, som både spiller flot sammen, og også falder godt i med omgivelserne. Atmosfære og funktionalitet er nøgleord, og fokus tages ikke væk fra naturen og omgivelserne. Boligen består af 155 kvm beboelse plus 40 kvm isoleret garage/værksted. Indretningen i villaen, indeholder separat forældreafsnit med tilhørende badeværelse, tre yderligere værelser, og endnu et badeværelse med bruser. Et indbydende køkken/alrum, med spiseplads og inventar i varme naturlige farver kombineret med gennemgående parketgulve i det meste af huset, der sammen med en mørk skiffer på stuegulvet, understøtter alt sammen villaens udtryk. Villaens ene badeværelse er blevet moderniseret med nyt inventar og sanitet, mens det andet er renoveret med malede låger og et fint retro udtryk, hvilket også er gjort i villaens bryggers, der ligeledes også har fået et stilrent epoxy gulv. Sammenhængende vinduespartier i alle rum, inddrager dagslyset i indretningen, mens træerne udenfor og naturen “trækkes” med ind, og giver fred i flere dimensioner. Foran stuen er der anlagt terrasse med en delvis overdækning i fuld længde, og her er samme atmosfærefyldte stemning, som også er videreført ud i haven, der har både masser af blomstrende bede, pigsten- og chausséstens stier, udekøkken og fritstående træer. Bagerst op mod skel, ligger skoven der grænser op mod Arnborg Anlæg og Rind Å. I haven har man sin egen låge og adgang til anlægget, der tilbyder både legeplads, bålhytte og vandrestier, mens også stier fører helt fra huset, over åen og helt frem til plejehjem, skole og børnehave i byen. Villaens grundareal er 914 kvm. En god stor grund, hvor hus og en delt indkørsel ligger forrest. På få minutter kan man fra huset, stå ved byens købmand, ved sportshallen hvor der er et bredt idrætstilbud, fitnessfaciliteter og skydebane. Eller for skolebørn, hvor byens børnehave og skole 0-6 klasse, ligger blot 5 minutter fra villaen, uden at nogen veje skal krydses. Også ishuset Unyttigt.dk ligger meget tæt på, mens Arnborg badesø og svæveflyverklubben ligger lige udenfor bygrænsen. De større byer Brande og Herning ligger hhv. 11 og 13 km herfra. Det midtjyske motorvejsnet til hhv. Vejle/Herning ligger lige udenfor byen, kun 5 min. kørsel fra adressen….