Beskrivelse
ATTRAKTIV VILLA I FORSKUDTE PLAN
På Grejsdalen 8 i Nyborg får I en hverdag, hvor det hele er lige om hjørnet, og hvor hjemmet har både rummelighed og sjæl. I bor på en stille villavej, hvor ungerne trygt kan lege foran huset, og hvor man hurtigt hopper på cyklen og triller mod skole, indkøb eller ned til centrum.Villaen byder på en varm og hjemlig stemning allerede i entréen, hvorfra I finder et gæstetoilet og videre adgang til en fordelingsgang med små trin, som skaber en hyggelig opdeling af husets zoner. Her ligger tre gode værelser og et badeværelse, og fra gangen er der også adgang til kælderen, som giver plads til både opbevaring, værksted og vasketøj. Hver en kvadratmeter er brugbar.Køkkenet er lyst og enkelt, og det ligger i naturlig forbindelse med alrummet, hvor man snildt kan samle vennerne til mad og snak. Gennem franske døre åbner stuen sig op med masser af vinduer, et smukt parketgulv og en brændeovn, som giver varme og hygge i de kolde måneder. Udgangen til terrassen gør det oplagt at lade sommerlivet flytte udenfor.Haven er grøn og ugeneret med tæt hæk hele vejen rundt, og der er plads nok til både leg, blomsterbede og en rolig læsekrog i solen. I indkørslen venter en overdækket carport, så hverdagen bliver lidt nemmere. Et rigtig hjertevarmt hjem med gåafstand til Nyborg midtby. Velkommen!


