Beskrivelse
Velindrettet etplansvilla på lukket stikvej
Boligjagten tager jer til Løgten, hvor eksempelvis førstegangskøberne eller den unge børnefamilie kan overtage nøglerne til denne velindrettede etplansvilla, der ligger i ugenerede rammer på en lukket stikvej og med afstand til Grenåvej.I bydes velkommen af en klassisk gulstensvilla opført i 1962, og huset blev opdateret med nyt tag i 2006. Én ting er, at villaen ligger med god afstand til Grenåvej, men derudover er den også placeret tilbagetrukket på den 755 kvadratmeter store grund, så der er sørget for privatlivet, og ud mod vejen indrammes haven af en fin hæk.Bag villaens klassiske ydre venter en bolig, der råder over 85 kvadratmeter i ét plan. Det er en god planløsning, der fordeler kvadratmeterne, så de føles som mere, og I finder både en entré, et bryggers, et flisebadeværelse, tre værelser og to opholdsrum, som tæller et køkken og en hyggelig stue med brændeovn. Takket være den veldisponerede planløsning får I bl.a. en separat værelsesafdeling i husets ene ende, hvor de tre værelser har selskab af badeværelset.I husets modsatte ende ligger de to opholdsrum, som I med moderne opdateringer kan sætte jeres eget præg på. Der er mulighed for at skræddersy boligen til lige netop jeres familie, og I kan eksempelvis åbne op mellem stue og køkken, hvis I ønker jer et leverum med fokus på samværet.Fra stuen har I adgang til nogle fine bonuskvadratmeter i form af en udestue fra 2006, der kan fungere som et ekstra opholdsrum midt mellem inde- og udelivet. Her inviteres på udsigt til den grønne have, der vender mod de mange soltimer i sydvest, og haven kan blive til et dejligt uderum med indbydende terrasser og små solkroge. På grunden finder I også en indkørsel, et brændeskur, en garage og et værksted med plads til hobbylivet..Alt det ligger godt placeret i Løgten, hvorfra I har pendlervenlig afstand til Aarhus, og I bor med kun 800 meter til letbanen. Endnu kortere vej har I til bl.a. specialbutikker og gode indkøbsmuligheder, så det bliver også nemt at klare de daglige indkøb, og I skal heller ikke lede længe efter grønne områder, skole eller pasningstilbud….