Beskrivelse
Byhus med carport
Griffenfeldtsgade 28 er en sjælden mulighed for at erhverve et klassisk byhus med både charme, plads og praktiske kvaliteter – centralt beliggende i Horsens. Boligen rummer 132 veldisponerede kvadratmeter samt 80 m² anvendelig kælder og adskiller sig markant fra mange andre byhuse ved at være et ende-rækkehus. Den åbne side skaber en behagelig fornemmelse af lys og luft og giver samtidig noget så attraktivt som parkering på egen grund samt carport.Ejendommen fremstår flot med sin klassiske rødstensfacade og et gennemført, velholdt udtryk. Indendørs mødes du af en stemningsfuld bolig med højt til loftet og smukke trægulve, der understreger husets karakter. Planløsningen er både funktionel og indbydende. I stueplan bydes du velkommen i entréen, der leder videre til et stort køkken med spiseplads – et naturligt samlingspunkt i hverdagen. De to hyggelige stuer ligger i forlængelse af hinanden og giver fleksible indretningsmuligheder. Herudover rummer etagen et badeværelse.På førstesalen finder du et skønt multirum, som kan anvendes som ekstra stue, kontor eller opholdsrum, samt to gode værelser og endnu et badeværelse.Kælderen udgør et stort aktiv med flere disponible rum, der kan anvendes til hobby, opbevaring, træning eller værksted, samt et praktisk vaskerum.Udendørs venter en hyggelig og privat have med flere terrassemiljøer, hvor solen kan nydes dagen igennem. Her er både haveskur og en stemningsfuld havepavillon, der forlænger udesæsonen og skaber en særlig atmosfære.Beliggenheden kombinerer det bedste fra by og natur med kort afstand til centrum, indkøb og caféer samt de naturskønne omgivelser ved Nørrestrand. Samtidig er der nem adgang til motorvejsnettet for pendleren.Griffenfeldtsgade 28 er et byhus med det ekstra – lys, luft, parkering, anvendelig kælder og en hyggelig have – samlet i en velholdt ejendom midt i byen.


