Beskrivelse
Hyggelig ejendom med havkig ved Dyngby
På Grindsnabevej 6 i den lille landsby Dyngby, der ligger omtrent syv kilometer øst for Odder, finder I denne nydelige og fine ejendom, der blandt andet byder på havkig, en velkomponeret bolig med tre værelser og behagelige opholdsrum samt adskillige brugbare udbygninger. En stor grund på en halv hektar er også en del af stedet.Fra jeres fremtidige adresse er det især naturen og udsigten til vandet og de åbne marklandskaber, der slår tonen an. Ikke desto mindre er I placeret i et velfungerende lokalsamfund, hvor skolebussen sørger for nem skolevej for de mindste, mens indkøb og pasningstilbud kan tilgås i Hou mod syd eller i Odder. Udefra præsenterer villaen sig med en klassisk rødstensfacade, der ledsages af hvide vinduesrammer og et mørkt tag. Som I træder inden døre, ankommer I til en velindrettet bolig på 168 kvadratmeter, hvortil der endnu er 30 af slagsen i kælderen. I stueplan centrer hjemmet sig omkring de to rummelige og lyse stuer, og i forlængelse herfra har I videre et pænt køkken med tilhørende spiseplads.Etagen afrundes af et badeværelse og et gæstetoilet, og via entréen er der passage til førstesalen, som indeholder et repos samt tre værelser. Det ene er forsynet med et walk-in-closet samt udgang til en overdækket altan. I kælderen venter to disponible rum og et vaskerum. Bemærk, at huset opvarmes ved jordvarme, og at der etableret et solcelleanlæg.På grunden står flere gode udbygninger, der kan tjene til et væld af formål. Det indbefatter eksempelvis en garagebygning samt to forhenværende stalde, som nu anvendes til blandt andet værksted og opbevaring. Haven er anlagt i en enkel stil, så den på trods af dens størrelse er overkommelig at passe.Alt i alt en skøn ejendom med masser af kvaliteter og charme….