Beskrivelse
Stort hus med mulighed for at sætte sit eget præg eller bygge nyt på grunden
Med nøglerne til dette hjem på Grindsted Alle 41 bliver I de heldige ejere af en villa, som byder på en beliggenhed i et roligt villakvarter.Hele 157 kvadratmeter får I stillet til rådighed, og her kan I nyde godt af en velindrettet bolig, der fordeler sig på to etager. I stueplan finder I hjemmets to stuer, hvoraf den ene kan indrettes som loungeområde, og den anden kan anvendes som spisestue med mulighed for at åbne mod spisekøkkenet. Derudover er der et gæstetoilet, og der er gode gangarealer med hjemmets entré og gang, alt imens der er sørget for praktiske løsninger med et bryggers og et disponibelt rum.Imens leder en elegant spindeltrappe op til førstesalens repos, hvor der er indgang til fire rummelige værelser, hvor I kan indrette jer, som I ønsker. Derudover et badeværelse med både bruseniche og badekar, og herfra får I adgang til jeres helt egen, private sauna.Boligen er opført i 1970, og det flotte A-hus prydes af en facade med gule mursten og har en flot, mørk trægavl, hvortil et pift af grøn og rød giver villaen sit helt eget særpræg. De flotte detaljer går igen på hjemmets altan, hvor der er fritlagte bjælker og farvede vinduespartier. Her kan I indrette jer med en siddekrog, hvor I kan nyde solens stråler og udsigten over kvarteret. Desuden har hjemmet en god terrasse, hvor der er plads til et loungeområde eller udendørs spisekrog, og der er den skønneste have, der prydes af grøn beplantning, og som åbner for utallige muligheder at indrette plænen på, hvadend det er med et legeområde, et orangeri eller et drivhus, hvis I har grønne fingre.Hvis I ønsker at bo på en rolig villavej i Kastrups fredelige omgivelser, er I kommet til det rette sted. Det børnevenlige område har alle hverdagens behov inden for en overskuelig rækkevidde, hvoraf nærmeste supermarked er 650 meter væk, nærmeste børnehus er én kilometer væk, og nærmeste skole er 350 meter væk. Samtidig går der busser inden for en kilometers afstand fra hjemmet, hvor I nemt og hurtigt kan fragte jer til enten Tårnby Torv eller Ørestad, hvor I kan nyde godt af Amagers mange butikker og spisesteder, eller hvor I kan tage videre ind til Indre By.Denne villa er således som skabt til familien, der ønsker at bo i fredelige omgivelser, og som er interesserede i et velindrettet hjem, hvor der er højt til loftet, og mulighederne er mange! Vi glæder os til at se jer på Grindsted Alle 41….