Beskrivelse
En gedigen og solid villa til den pladskrævende familie, hvor detajlerne er i top og fremstår indflytningsklar
Familievenlig villa i to plan på attraktiv beliggenhed i Stauning by. Fremhæves kan især den korte afstand til købmand og skole på 400 meter, kun 1,4 km til havnemiljø og fjorden, luft til vand varmepumpe fra 2020, det gode kvarter og naboskab, de mange værelser og ikke mindst det gennemtænkte udeareal med lækroge, hvor der er fokus på sol og skygge dagen lang.
Villaen er opført i 1977 og opdateret med 1. sal i 1998. Grunden udgør 827 m2 med garage med elport og nyt tag, redskabsskur, drivhus, bålplads i hjørnet af grunden, nedsænket og læfuld terrasse ved bagdøren og afskærmet terrassekrog med udgang fra stuen. Der er adgangsforhold via fliser hele vejen rundt om huset. Alle villaens vinduer er skiftet.
Villaens indretning: Mindre forgang med klinker. Entré med garderobeplads og brændeovn til de kolde dage samt opgang til 1. sal.. Rummeligt køkken/alrum med adgang via franske døre til en lysrig og hyggelig stue. Lækkert badeværelse med gulvvarme, spabad og bruseniche. Stueplan indeholder godt indrettet kontormiljø, værelse samt soveværelse. Baggang med vaskefaciliteter og håndvask.
1. sal er med fire gode værelser, hvor skunken er udnyttet til opbevaring, badeværelse med bruseniche, et stort opholdsrum med loft til kip og spots, samt hems med sovepladser og hems til opbevaring.
En gedigen og solid villa til den pladskrævende familie, hvor detajlerne er i top og fremstår indflytningsklar….