Beskrivelse
Ganske centralt i Vrå byder vi nu den boligsøgende familie indenfor i en klassisk 70er villa med rigtig mange muligheder! Her venter jer også en skøn, solrig have og en beliggenhed tæt på offentlig transport, skole, supermarkeder og meget mere. Skal I selv være med til at skabe drømmehjemmet? Så følg med!På nr. 7 på Grønagervej ligger den omtalte villa, der har stået på adressen siden 1972 med gulstensfacade og brede vinduer. Grunden tæller 838 m2 og foruden selve huset og den indbydende forhave, udgøres matriklen af en hyggelig, sydvendt og lukket baghave med masser af buske og bede, hvor I kan etablere legeområder, udvide terrasseområdet eller måske plante en køkkenhave? Det er i hvert fald sikkert, at I kan fange solen dagen lang, og så kan I stille bilen i garagen, der er i niveau med den 50 m2 store kælder, der også byder på et anvendelsesrigt disp. rum.Som det ser ud lige nu, udfolder hjemmets 192 m2 sig over fire værelser, en entré, et bredt gangområde, en stor stue, et køkken, et bryggers og to badeværelser med både kar og brus. Som I kan høre, er der altså god plads til hele familien, men måske vil I etablere endnu et værelse i stuen eller slå væggen mellem køkken og stue ned, så et stort, åbent og moderne køkken-alrum kan være kulisse for måltider og TV-aftener? Eller måske er det badeværelserne, der skal moderniseres eller det brede gangområde, som skal udgøre et ekstra rum? Rammerne for en god og hjemlig bolig er i hvert fald sat!Mulighederne er altså mange, men adressen er jo ikke til at ændre på – så det er godt, at villaen ligger helt centralt i Vrå, ganske tæt på alt til hverdagen. Skole, daginstitution, idrætscenter og det nærmeste supermarked placerer sig alt sammen indenfor en radius af 1,5 km, og så kan pendleren let komme omkring med både busstoppested og togstation i gåafstand. Derudover får I hjemme i en landlig kulisse, for Vrå omkranses af åbne marker og grønne områder. Se det hele med egne øjne på en fremvisning!…