Beskrivelse
Mulighed for dyrehold – kun 1,3 km til Nordthy RideklubHyggelig hobbyejendom i naturskønne omgivelser – tæt på ØsterildVelkommen til denne fine hobbyejendom, beliggende i rolige omgivelser lige udenfor Østerild og med kun ca. 1,3 km til Nordthy Rideklub – ideel for både naturelskere og hesteinteresserede.Stuehuset er opført i røde sten og fremstår med vedligeholdelsesvenlige plastvinduer. Boligen byder på en funktionel og veldisponeret indretning med entré i delvis åben forbindelse til bryggers, hvorfra der er direkte adgang til garagen. Herudover rummer boligen et badeværelse med bruseniche og gulvvarme, et køkken med spiseplads samt en hyggelig opholdsstue med udgang til en dejlig udestue.Fra udestuen er der adgang til en delvist overdækket terrasse, hvor udelivet kan nydes i læ og rolige omgivelser. I stueplan findes desuden soveværelse, værelse samt gang med trappe til 1. sal.På 1. sal mødes du af en repos med adgang til to gode værelser – heraf det ene med kvist og en skøn udsigt over det omkringliggende marklandskab.Ejendommen rummer desuden gode udbygninger med staldbygninger på i alt 294 m² samt et fritliggende maskinhus i stålplader på 79 m², hvilket giver mange anvendelsesmuligheder – både til hobby, dyr eller opbevaring.Beliggenheden er attraktiv med kort afstand til Østerild, hvor du finder skole, daginstitution, indkøb og fritidsfaciliteter.Der er mulighed for tilkøb af yderligere jord.


