Beskrivelse
5-stjernet havudsigt i Dronningmølle
5-stjernet udsigt i DronningmølleEjendommen er beliggende midt mellem Hornbæk og Gilleleje. Du kommer ind til den 1994 m2 grund via den elektriske port, der åbner op til en dejlig, nem have. Haven er helt ugeneret og har flere terrasser, så man kan finde sol hele dagen. For enden af haven ud mod havet ligger en helt unik overdækket terrasse med store lyse klinker. Terrassen er gravet ind i skrænten, så der er stort set læ hele tiden. Fra loftet hænger både blå og grønne vindruer. Der er fuldt udekøkken med køleskab og opvaskemaskine, samt induktionskogeplader. Et vidunderligt sted at grille og drikke vin. Grunden er direkte til vandet via en trappe til sandstranden, som er meget børnevenlig. Huset, der er tegnet af den berømte arkitekt Schegel er fra 1936, men totalt renoveret og iperfekt stand. Huset består af entre med gæstetoilet, meget stor stue med loft til kip med køkken og spisestue. Det hele med udsigt til vandet. Der er 180 graders udsigt mod Sverige, hvor man kigger over på Kullen og idylliske Mølle. Ude på vandet sker der noget hele tiden.Der passerer 45.000 skibe igennem Øresund om året, dertil kommer store og små sejlbåde, fiskerbåde, kajakker, wind -og kite surfere. Så det er noget at kigge på hele tiden. Soveværelse i forbindelse med stort badeværelse. Herudover et børneværelse. Kælderen er flot renoveret med vinrum, bryggers med vaskemaskine og tørretumbler og en ekstra opvaskemaskine. Fyrrum og et motionsrum med tilhørende badeværelse. Der er gulvvarme ihele huset bortset fra stuen. Desuden aircondition i stue, badeværelse samt i værelse i underetagen. På grunden er der et 36 m2 gæstehus med soveværelse, stue med køkken og stort badeværelse med brus. Samt garage og værksted. Et dejligt sted både sommer og vinter…