Beskrivelse
Karakteristisk enderækkehus i to plan i Espergærde
På Grøndalsvænget 6 i Espergærde finder I dette flotte enderækkehus, der strækker sig over to fulde plan. Hjemmet er perfekt til parret eller den lille familie, for her får I nemlig to værelser, et badeværelse, et toilet, et køkken og en stue. Beliggenheden er også dejlig, da I både kommer tæt på smuk natur og hverdagens praktiske gøremål.I bosætter jer på et roligt og trygt vænge, hvor det kun er nabolagets andre beboere, der kører forbi. Inden for gåafstand finder I busstoppestedet og Kalvehave, hvor fritiden kan nydes med gåture i naturskønne omgivelser. Også skole og dagtilbud kan nås til fods, mens indkøbsmuligheder er lige knap et par kilometer væk. Cykelafstanden til vandet er også en stor fordel ved adressen.Udefra præsenterer enderækkehuset sig flot med den lyse facade og de mørke detaljer, der giver boligen en helt særlig karakter. I træder indenfor i stueplanet via entréen, som først leder jer forbi det pæne gæstetoilet og dernæst til køkkenet. Det vinkelformede køkken har masser af opbevaringsløsninger bag de hvide fronter, og der er også plads til en hyggelig spisesektion. Som prikken over iet er der en havedør til terrassen. Videre kommer I til stuen, hvor der er en charmerende brændeovn, og solens stråler giver behageligt lysindfald ind gennem de vestvendte vinduespartier. Førstesalen er en skøn soveafdeling med de to indretningsvenlige værelser og badeværelset med bruseniche. Det ene værelse har endda et indbygget skab, og for enden af gangen er der også tilgang til et mindre, disponibelt rum. Den smukke have er en fornøjelse at opholde sig i året rundt, og foran køkkenet er der anlagt en fliseterrasse, hvor aftensolen kan nydes. Derudover byder grunden på græsplæne, fin beplantning og en overdækket terrasse med et tilknyttet skur bagerst i haven….