Grønkærvej 39, 7660 Bækmarksbro

7660 gronkaervej 39 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Idyllisk landejendom med klassisk stuehus og mange udhuskvadratmeter

På Grønkærvej møder I denne landejendom, som med sin flotte stil, idylliske beliggenhed og gavmilde plads er et rigtig godt bekendtskab. Stuehuset fra 1934 er nydeligt opført i karakteristiske rødsten, og de mange nyttige udhuse giver jer tilsammen hele 430 m² under tag. Derudover får I en skøn grund på 1,4 hektar, som I kan indrette præcis, som I vil.

Det er en ejendom, der taler til jer, der drømmer om at skabe jeres eget lille frirum, hvor I kan dyrke jorden, holde heste eller bare nyde den store, ugenerede have. De mange udhuse giver jer optimale muligheder for at drive erhverv fra adressen, og på klassisk vis samler bygningerne sig om en stor gårdsplads. Udhusene tæller stald, garage, ladebygning og meget mere, så med andre ord står anvendelsesmulighederne i kø.

Stuehuset er opført i en flot, klassisk stil med halvvalmede tagflader, og da alle bygninger på matriklen er opført i de samme rødsten, fremstår ejendommen dermed i sin helhed meget velholdt og sammenhængende. Indenfor er boligen opdateret med lyse materialer, og I får hele 160 m² fordelt på to etager. Bemærk derudover, at boligen opvarmes med pillefyr.

I stueplan finder I først og fremmest opholdsrummene i form af et stort køkken-alrum og en rummelig stue. Køkkenet er opdateret med lyse elementer og gulvvarme, og I får desuden et nydeligt renoveret badeværelse med muret bruseniche og rødt klinkegulv. Bryggerset er ligeledes rummeligt, og ligesom entréen byder rummet på trappe til førstesalen. Et enkelt værelse ligger i stueplan, og ovenpå får I yderligere fire værelser samt et toilet.

Ejendommen ligger tæt på Bækmarksbro, som er en god og populær oplandsby. Den ugenerede beliggenhed med skøn natur suppleres dermed af et veludviklet lokalområde med indkøb, skole og børnepasning.

Bækmarksbro er en hyggelig og meget aktiv landsby med ca. 550 indbyggere. En by i positiv udvikling og med et godt sammenhold. Der er områder med en del nyere huse og stier udlagt i skønne reakreative nærområder ved å og eng. I byen findes et absolut velfungerende foreningsliv, der blandt andet har hjemme i Tangsø Idrætscenter med motionscenter, sportshal, svømmehal, wellness-center og selskabslokaler samt ferieboliger. Mange forskellige tilbud til store og små. Byen har desuden en skole med klassetrin fra 0. til 6 klasse, vuggestue, dagpleje, børnehave og SFO. Der er gode indkøbsmuligheder i form af ny opført SPAR-butik samt tankstation med værksted. Bækmarksbro ligger godt placeret med ca. 15 km til Lemvig, ca. 24 km til Holstebro og Struer. Der er togforbindelse til Lemvig og Vemb, og der er heller ikke langt til grønne områder ved anlægget og åen.

Kontakt EDC Lemvig for en fremvisning på telefon 96 63 40 00…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Grønkærvej 39 , 7660 Bækmarksbro1.495.000 kr.8.592 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.681 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 160 ㎡Grund: 14336 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1934Sidste tilstandrapport er fra: 2024-04-05 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x