Beskrivelse
Enderækkehus med god beliggenhed i Vestbyen!
Åbent hus med tilmeldingskrav 17/10 – klik på billede –
Vi har nu fornøjelsen af at præsentere Grønlandsvej 26. Her får du et rummeligt enderækkehus, med en god beliggenhed, tæt ved alle dagligdagens gøremål.
Boligen er på 141 m2 og byder på en rigtig god indretning, som ville kunne passe de fleste. Fra den kombineret entré/bryggers har du videre adgang til henholdsvis et værelse/kontor eller til et lyst køkken med spiseplads. På den anden side af køkkenet finder du de to niveauforskudte stuer, som i dag er opdelt til spise- og opholdsafdeling. Fra stuen har du desuden udgang til en stor overdækket terrasse, som indbyder til hyggelige stunder i ro og læ. Fra fordelingsgangen finder du boligens badeværelse som præsenterer sig lyst og pænt, soveværelse med indbygget skabsvæg samt to gode værelser.
Her får du altså et skønt rækkehus, som gennem tiden er blevet passet og plejet. Sælger har senest fået udskiftet taget, så boligen i dag fremstår med listetagpap. Grunden er på 690 m², hvor der foran huset er anlagt to carporte samt et godt og anvendeligt skur. Den sydvendte have er helt ugeneret for omgivelserne, så der er gode muligheder for at nyde solen og udelivet fra tidlig morgen til sen aften….