Beskrivelse
Her har du alt hvad det centrale Aarhus har at byde på inden for kort afstand. Dagligvareindkøb, spændende shoppingsmuligheder i specialbutikkerne i latinerkvarteret, Den Gamle By og det hyggelige cafemiljø er kun en kort gåtur herfra. Desuden ligger lejligheden rigtig godt i forhold til flere af de store uddannelsesinstitutioner som Aarhus Universitetet, BSS, VIA m.fl.Lejligheden:Lejligheden er indrettet med et stort køkken/alrum med flot opdateret Vordingborg køkken fra 2016 med god skabsplads og fine detaljer. Stort badeværelse fra 2016 med grå fliser på gulv og vægge, som fremstår flot. Badeværelset er desuden rengøringsvenligt med væghængt toilet. Hertil en stor separat bruseniche.Nuværende ejer har opdelt det rummelige opholdsrum, så der i dag er lavet en separat soveafdeling med plads til tøjet i walk-in-closet med opgang til en fin hems. Stuen er som resten af lejligheden dejlig lys og har udgang til udeområde med plads til et cafésæt. I stuen er der fin plads til både spisebord og sofagruppe.Hele lejligheden er godt isoleret, hvorfor du ikke er generet af larm fra gade og naboer.Ejendommen:Velholdt ejendom hvor der netop er skiftet vinduer mod gaden og taget er skiftet i 2022. Ejerforeningen er yderst velfungerende med god økonomi og lave ejerudgifter på denne lejlighed. Der er et privat pulterrum og fælles vaskerum.Her er desuden ansat vicevært og trappevasker.En helt perfekt lejlighed til det unge par eller singlen, som ønsker at bo tæt på det hele.Kontakt Nybolig Aarhus City for en fremvisning….