Beskrivelse
1-plans Lind & Risør ende-rækkehus til seniorer eller børnefamilien
Åbent hus med tilmeldingskrav 19/3 – klik på billede –
Området:
Skønt lukket kvarter i gåafstand til bl.a. skolen, idrætsfaciliteter og Værløse svømmehal. Alle kan nås via det gode stisystem lige ved ejendommen. Endvidere er der blot 1,5 km. til S-stationen og Bymidten, mens Søndersø ligger i gåafstand, og byder på masser af naturskønne oplevelser. Ryget Skov ligger tilmed få minutters gang fra ejendommen, og her finder I nogle oplagte ruter til en frisk spadseretur, og skal racercyklen eller mountainbiken luftes, er du hurtigt i let kuperet terræn i det nordsjællandske eller i Hareskovens udfordrende ruter for mountainbiken. Golfklubben når du ligeledes på et par minutters kørsel.
Boligen ligger direkte ud til grønt område – så alt i alt en beliggenhed i top i et yderst fredeligt og attraktivt område.
Ejendommen:
Her får I glæde af bl.a. en klinkebelagt entré, forældresoveværelse med stort klædeskab, en lys og indbydende stue, et køkken-/alrum med gulvvarme og et skønt lysindfald fra karnappen, 2 gode værelser – det ene pt. indrettet som hjemmekontor/gæsteværelse, lyst flisebadeværelser med gulvvarme og håndklædetørrer, og endeligt et praktisk bryggers med egen indgang.
Der er udgang til den sydvendte terrasse/have fra såvel køkken-/alrum som fra stuen. Dette er altså en praktisk og funktionel planløsning, som mange familier vil se som et plus. Der er rig mulighed for at nyde solen på den sydvendte terrasse og have, der er omkranset af en tæt hæk, der sørger for at bevare privatlivets fred.
Yderligere er der et praktisk udhus og egen parkering foran ejendommen.
Endeligt har den lille grundejerforeningen deres eget store fælleshus – så skal der dækkes op til langbords til fødselsdage, familiehygge eller andre selskaber, er der rig mulighed herfor.
Ejendommen er tilknyttet fjernvarme, og har et beskedent varmeforbrug.
Overtagelse fra 1.7.2023….