Beskrivelse
Charmerende arkitekttegnet villa
Åbent hus med tilmeldingskrav 9/9 – klik på billede –
VELKOMMEN
Drømmer du om en arkitekttegnet villa med noter af charmende moderne bondegård, kun få skridt fra Lillebælt?
Kun ca. 150 meter fra vandkanten ligger denne flotte istandsatte ejendom, der med sine 224 kvm let kan tilfredsstille de pladskrævende. Stilen er gennemført og tydeligt inspireret af det idylliske ydre. Blandt andet kan det fremhæves, at de gennemgående farver – moderne og varme naturfarver, findes i både køkken og badeværelser. Hele herligheden er istandsat og byder på 5 værelser hvoraf et er en forældresuite med walk-in og skøn udsigt til bådene ved bådebroen og Lillebælt der forsvinder i horisonten mod himlen. Foruden villaen er der endnu en bygning med vaskerum/bryggers, gæstetoilet og et stort multirum der pt er udnyttet til bar, såvel som dobbelt carport, værksted og velværerum med sauna.
Den store grund giver flere muligheder. I dag er den udnyttet til en stor lækker vestvendt have og en dejlig afskærmet terrasse mellem boligen og udhuset. Ønsker man at tilbygge, eller andre ændringer vil dette være oplagt. Fra huset er der cirka 150 meter til vandet via et grønt område, således at man kan drage nytte af den dejlige natur i hverdagen. Til trods for at man er i et stille villakvarter, ligger motorvejstilkørslen kun få minutter væk, ligeledes er der både institutioner, skoler og indkøbsmuligheder lige om hjørnet.
LEVERUMMENE
Man bydes velkommen i den store hall, der dels har adgang til et praktisk gæstetoilet, det store kontor/værelse samt adgang til husets leverum. De naturlige leverum er de store skønne rum i vestsiden af huset, herunder det skønne køkken, der via tre trin ned, har en lounge hvor man kan nyde morgenmaden, hvor børnene kan lave lektier mens man kokkererer eller hvor man kan byde gæster på en drink. Fra både køkken og stuen er der udgang til haven og sammenhæng med flot spisestue hvor der kan dækkes op til middagsgæsterne, og hvor en pille ovn bibringer til hyggen. Den store hyggelige vinkelstue ligger i forlængelse af spisestuen, og rummer plads til både at kunne have tv stue, lounge og plads til børnenes leg.
KØKKENET
Køkkenet er et lækkert Alno køkken hvor der er tænkt over alle detaljer, fra den godt udnyttede plads, til de mange detaljer i skuffer og skabe. Bordpladen er en flot granit sten, der er let at vedligeholde. Tre trin ned har man en dejlig køkkenspiseplads, samt en mindre gang der kan anvendes til viktualier og med udgang til haven.
VÆRELSERNE
På nederste etage et dejligt værelse, sælger har udnyttet til kontor, hvilket ligger ved siden af gæstetoilettet. På første sal er der endnu tre værelser med dejlig udsigt til bro og Lillebælt, herudover en stor repos der kan udnyttes som multirum eller stue. Det store forældresoveværelse har et skønt walk-in samt en stor terrasse hvorfra man kan nyde solnedgangen over Lillebælt og havets glimten, ligeledes kan man lade døren stå åben om natten og falde i søvn til havets brusen. På denne etage findes også det store nyrenoverede badeværelse, med flotte klinker i træ look, et lækkert badekar, dobbelt vask og et godt bruserum.
UDERUM
Haven har fået meget kærlighed og er indrettet så den er let at vedligeholde samtidig med at den har smukke bede med plukke blomster, så man let kan anrette en buket.
FACILITETER
Til boligen hører dobbelt carport med plads til renovation, el til bilerne samt et værksted foruden et stort skur. Herudover den bygning der er indrettet med vaskerum/bryggers, gæstetoilet, depotrum og det store multirum der er udnyttet til balsal og bar. Der er indrettet et lyst velvære rum med en stor sauna, så man kan nyde at havbade efterfulgt at en tur i sauna….