Beskrivelse
Totalrenoveret på suveræn adresse! 4 værelser og 3 badeværelser
I det rolige og eftertragtede Nyagerkvarter ligger denne imponerende villa på en stille sidevej. Villaen er fuldstændig renoveret både indvendigt og udvendigt og er klar til indflytning. Man mødes af en stor, elegant 1½ plans villa med en skarp og smuk hvid facade, der står i flot kontrast til det mørke tag og vinduerne, hvilket straks vækker interessen. Huset er perfekt placeret på grunden, så man kan nyde solens stråler på den syd- og vestvendte terrasse eller på græsplænen.Indenfor skuffer villaen ikke. Her bydes på lyse opholdsrum og værelser med smukke materialer, der skaber en behagelig atmosfære. Stueetagen byder på entré, bryggers, et af husets tre badeværelser, et af de i alt fire soveværelser, samt stue og køkken/alrum. Køkken/alrummet udmærker sig med sine smagfulde materialer, der tilfører varme til rummet, og herfra er der udgang til terrassen, hvor man kan nyde aftensmaden.På første sal er der en smart opdeling med plads til de resterende to badeværelser og tre soveværelser, opdelt i en voksenafdeling med eget badeværelse og to børneværelser med tilhørende badeværelse.Nyagerkvarteret er særligt attraktivt for børnefamilier på grund af de rolige omgivelser, den populære skole, sportslige faciliteter og naturskønne områder. Dette er et hjem, der skal opleves på egen hånd, da det med sikkerhed vil gøre et godt indtryk….