Beskrivelse
Endelig en villa med 3 gode børneværelser!
Her i kvarteret øst for Sønderborg, kan man få indfriet drømmen om en kvalitetsvilla, med separat forældre- og børneafsnit. Adressen er Grønnemosevej, en stille og tryg vej – ja hele området er et paradis for børnefamilien. Huset er opført af EURODAN-HUSE ~i 2006, med sine flotte facader, spændende arkitektur og høje kvalitetsniveau, er det åbenlyst at denne villa byder på noget ganske særligt. Indretning: Ejendommens hjerte er det skønne køkkenalrum, der ligger centralt i boligen og hvor lyset strømmer ind af de store vinduespartier. Herfra er der udgang til det ~sydvestvendte terrassemiljø, hvor de lune sommeraftener kan nydes i fulde drag. Køkkenet, der er holdt I lyse elementer, er både rummeligt og funktionelt indrettet og ~karnapløsningen mod syd giver masser af lys og bidrager til den gode rumfornemmelse. Alrummet fungerer som fordelingsareal til bryggers, børneafsnit med tilhørende eget bad, børneværelse nr. 3, samt, via dobbelt fransk dør, den store skønne opholdsstue der bare skal opleves!. Her er en rigtig dejlig atmosfære, et lyst rum der, i sin form, er særdeles møbleringsvenligt. Herfra er der adgang til forældreafsnittet, der byder på et stort soveværelse med indbyggede skabe og, adskilt af entreen, et fint brusebadeværelse der er holdt i samme tidløse stil som resten af boligen.Rammen om denne ejendom er en meget privat have, primært udlagt som plæne, derudover hører der en stor dobbelt carport samt et rigtig fint, isoleret udhus med til ejendommenDer er gulvvarme overalt og varmekilden er fjernvarme – endnu et plus i disse tider!Kvarteret har flere grønne fællesarealer med fodboldbane og legepladser, og et veludbygget stisystem til skolen og idrætsfaciliteter, som man finder i Ulkebøl, blot 2,5 kilometer væk. Det giver en nem hverdag, når børnene selv kan cykle i skole, til fritidsinteresser og til legekammerater. Indkøb finder man ligeledes i Ulkebøl eller i Høruphav, der ligger tre kilometer væk. Samtidig ligger Sønderborg med sin hyggelige bymidte, butikker og restauranter blot en ti minutters køretur herfra.Var denne bolig ikke helt det du søgte? Så bliv Guldkøber – så er du sikker på at du er den første som får besked om nye spændende boliger til salg. Kontakt os allerede i dag for at blive skrevet op i vores Guldkøberkartotek. Husk at vi også altid tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig. Overvejer du derfor at sælge din bolig eller er du blot nysgerrig på hvad din bolig kan sælges for i det nuværende marked, så kontakt os på mail 6400@mailreal.dk eller på tlf. 74 42 33 44….