Beskrivelse
Nu kan I overtage nøglerne til denne totalrenoverede bolig, hvor I får mange gode kvadratmeter for pengene. Udover de 110 boligkvadratmeter råder villaen nemlig over en meget anvendelig kælderetage på 86 m2, og beliggenheden er super central med nærhed til alt, hvad I får brug for. Boligen fremstår indflytningsklar inde som ude. I kan blandt andet glæde jer til et funktionelt køkken, hvor måltiderne forberedes i de mest stilfulde omgivelser, og da rummet har en god størrelse, kan I etablere en spiseafdeling. Stuen er ligeledes et behageligt rum; her indretter I jer nemt efter lyst og behov med både spisestuemøbler og et hyggeligt sofahjørne, der bliver skønt at vende hjem til efter en lang arbejdsdag. Fra entreen tilgår I et rummeligt badeværelse med bruseniche, mens stueplan også består af to regulære værelser. Kælderen har en god loftshøjde, og dens disponible rum kan benyttes på forskellig vis – måske skal der være teenageafdeling eller hjemmebiograf? Her finder I også villaens andet badeværelse samt et vaskerum, og desuden er der egen indgang udefra. Ejendommen præsenterer sig virkelig flot fra vejen i røde mursten, og der er anlagt en nem forhave, der giver jer mere tid til at slappe af på terrassen. Den bliver en hyggelig lækrog med plads til havemøbler og blomsterkrukker, hvor I kan samles til afslapning og samvær i sommermånederne i private omgivelser. Haven er i det hele taget overkommelig med en græsplæne, dog er der opført et mindre drivhus, så de grønne fingre kan komme på arbejde, når de har lyst. En flisebelagt indkørsel giver mulighed for parkering af flere biler. Selvom beliggenheden er central, vil I stadig bo i rolige omgivelser på en fredelig villavej, hvor der ikke er mere end syv minutters gang til gågaden. Alle hverdagens fornødenheder er også inden for rækkevidde med kort afstand til skole, børnepasning og indkøb, så det bliver nemt at få hverdagen til at hænge sammen. Hirtshals smukke placering ved Vesterhavet betyder, at I også kan glæde jer til en spændende havnemiljø, ligesom storslåede naturscenerier også venter jer med flere skønne strande i nærheden. Kontakt os gerne for en fremvisning!…