Beskrivelse
Lejligheden indeholder entre med garderobeskab, badeværelse med bruseniche, pænt køkken holdt i lyse elementer og stort soveværelse. Endvidere er der en stor vinkelstue, hvor der både er plads til sofa- og spisearrangment. Fra stuen er der direkte udgang til altanen, hvor den flotte udsigt udover Virum Park kan nydes. Lejligheden ligger godt i ejendommen og er gavl-lejligheden, hvilket giver et fantastisk lysindfald i lejligheden. Sommerens varme solskinsdage kan tilbringes i grønne omgivelser, der grænser op til ejendommen. Der meget skøn natur i området såsom Furesøen, Frederiksdal og Geelsskov. Man er tæt på Virum Station, hvorfra du kan tage S-toget direkte til København på en halv time. Der er i øvrigt busforbindelse til Holte og Lyngby lige uden for døren, hvor der findes gode spisesteder og specialbutikker. Endvidere er der gåafstand Virum Torv og Meny, hvor dagligdagens indkøb kan klares. Kort sagt en skøn 2 værelses lejlighed med en super central beliggenhed i Virum, hvor forældrekøb er tilladt….