Grønningen 5 0-tv, 7200 Grindsted

7200 gronningen 5 0 tv 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Flot renoveret ejerlejlighed beliggende centralt i Grindsted

Søger du en lejlighed, som er lige til at flytte ind i, eller måske som investering? Så har vi lige nu denne fine ejerlejlighed, som har nyere køkken og bad fra 2019 og er lige til at flytte ind i. Du køber dig ind i en velfungerende ejerforening og får en beliggenhed, der er tæt på by, natur og indkøb.

Velkommen indenfor

Træd ind i denne skønne 76 m² lejlighed beliggende på Grønningen 5, st. tv. Du bliver mødt af en stor entre, der byder dig velkommen med masser af plads til opbevaring af overtøj og sko. Et praktisk skab i entreen giver yderligere opbevaringsmuligheder, så du kan holde orden og have alt lige ved hånden. Hele lejligheden har det fineste parketgulv, med undtagelse af badeværelset.

Lejligheden byder på et stort værelse med et rummeligt walk-in closet. Rummet har to store vinduer, der skaber et smukt lysindfald. Badeværelset er renoveret i 2019 og udstyret med et smukt terrazzogulv, bruseniche med lamel-afskærmning og vaskemaskine samt tørretumbler.

I den anden ende af huset finder man køkkenet, stuen og altanen. Køkkenet fra 2019 er stilrent og funktionelt med lyse fronter. Med spiseplads i køkkenet og en stor stue på den anden side er der rigeligt med plads til både madlavning og afslapning. En fin detalje i lejligheden er lamellerne, som går igen i både badeværelset, køkkenet og på altanen. Fra køkkenet leder en dør ud til den rummelige overdækkede altan, hvor du kan nyde frisk luft og skønne udsigter til det grønne område. Vinduespartierne på altanen kan åbnes eller lukkes alt efter vejret, så du kan nyde den udendørs atmosfære året rundt.

Fine, grønne udearealer og egen garage

Fra lejligheden er der en god udsigt over det grønne område, og hele lejlighedskomplekset er beliggende med grønne områder omkring sig, hvor der er borde/bænkesæt og sandkasse til de små. Til lejligheden hører desuden et praktisk kælderrum på 3 m², der giver ekstra opbevaringsplads til dine ejendele. Derudover er der fælles vaskerum, cykelkælder mv.

Området – centralt i Grindsted

Grønningen 5 er en yderst attraktiv beliggenhed i Grindsted. Du kan både få lov til at være naturmenneske og bymenneske, fordi her får du det hele inden for gåafstand. Kun få hundrede meter fra matriklen ligger Tronsøen med den fineste sø og flotteste natur. Kun godt 1 km fra matriklen finder du indkøb, herunder både Lidl, Netto, Rema1000 og Kvickly. Der er også butikker og spisesteder, og ikke mindst et godt byliv med forskellige arrangementer.

Har du skolebørn, er der kun et stenkast hen til Vestre Skole, og har du yngre børn, ligger institutionen Børnenes Univers kun 200 m herfra. Arbejder du i nabobyen Billund, ligger den kun 15 km fra matriklen.

Lyder lejligheden som noget for dig, så lad os hjælpe dig med at BoGodt. Giv os et kald allerede i dag på tlf. 92 90 72 00, og lad os vise dig Grønningen 5, st. tv., og det centrale område, lejligheden er beliggende i….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Grønningen 5 0-tv, 7200 Grindsted578.000 kr.7.605 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.307 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 76 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1967

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x