Beskrivelse
Hyggeligt sommerhus 500 meter fra vandet
På Sæby Nordstrand finder I mange fine sommerhuse og Grønsiskevej 5 er ikke en undtagelse. Her får I et sommerhus beliggende kun 500 meter fra vandet og den dejlige badestrand. Her får I et pænt og indflytningsklart sommerhus, som bare indbyder til hygge med hele familien.
Sæby er indbegrebet af dansk købstadsidyl. Byen er en attraktiv ferieby med et væld af mulige aktiviteter for hele familien. Her kan I nyde byens behagelige feriestemning, måske med en god middag på én af havnens fiskerestauranter afsluttet af en gammeldags isvaffel, inden turen går hjem igen. Det er også her I finder en af Nordjyllands bedste og mest børnevenlige sandstrande, hvor der også er mulighed for strandfiskeri. Samtidig er der rigtig gode indkøbsmuligheder, så middagen kan hurtigt reddes med et par gode bøffer.
Indenfor bydes I velkommen til 54 boligkvadratmeter, indrettet med ægte sommerhusstemning. Huset byder på et lille lyst og funktionelt køkken fra 2021, dejlig stue med plads til en stor sofa samt spisebord. Derudover finder I 2 gode værelser og et fint badeværelse. I forlængelse af stuen finder I en lækker overdækket terrasse, som er med til at forlænge de stemningsfulde danske sommeraftner. Herfra er der udgang til en dejlig sydøstvendt terrasse.
Udendørsarealerne byder på mange gode hyggekroge rundt om huset. Derudover får I en dejlig stor græsplæne, hvor der er rig mulighed for at spille bold og lave andre hyggelige familie aktiviteter.
Fra haven er der desuden adgang til et fint anneks, som fungerer som ekstra værelse. Annekset er indrettet med 2 senge, og kan derfor fint fungere som gæsteværelse, hvis I får gæster langvejs fra.
På Grønsiskevej bliver I medlem af en god grundejerforening og der er mulighed for en 30-årig lejekontrakt, som giver mulighed for at få kreditforeningslån.
Går I og drømmer om et indflytningsklart og hyggeligt sommerhus, så kontakt EDC Lars Jensen allerede i dag.
Vi glæder og til at byde jer velkommen!…