Beskrivelse
Spændende landvilla på Bogø, bør ses!
Åbent hus med tilmeldingskrav 10/11 – klik på billede –
En helt igennem spændende og moderne landvilla på Bogø, som bør ses!
Ejendommen har fået en renovering af de helt store, og det er stort set kun ydermurene, der er tilbage fra det oprindelige hus, og de har også fået en opfriskning.
Du får her et energivenligt hus, som er godt isoleret og med varmepumpe og 3-lagsvinduer.
Kun 625 meter fra ejendommen (ned ad Vesternæsvej) kommer du til et hyggeligt, lille område ved vandet med badebro, borde-bænkesæt og shelter. Her er der rig mulighed for at nyde nogle dejlige sommeraftener med smukke solnedgange over vandet.
Boligen, som har gennemgået en komplet renovering siden 2020, fremstår fuldstændig indflytningsklar og top lækker. Her er masser af plads og rigtig mange gode boligkvadratmeter til f.eks. børnefamilien.
Boligen er indrettet således: entré med en lille alkove og åbning ind til spiseafdelingen. Spiseafdeling med trappe til 1. sal og med åben forbindelse til køkkenet. Her er der loft til kip og udgang til terrassen. Endvidere 2 gode værelser. Stort og flot badeværelse med klinker. Gang med adgang til et åbent kontor, der kan laves om til endnu et værelse, hvis det ønskes. Bagindgang med trappe til 1. sal samt et teknikrum med vaskesøjle.
Fra 1. salen er der trægulve og åbent kig ned til køkken-alrummet og gangbro mellem de to afdelinger. I den store ende har den nuværende ejer soveværelse og i den anden ende ligger stuen.
Overalt er der gulvvarme, som opvarmes med luft til vand varmepumpe. Ydermere er der forberedt oplader til elbil.
På grunden er der et ældre skur, en masse frugttræer og en stor, lækker træterrasse, hvorfra man kan nyde den smukke udsigt over markerne samt nogle flotte solnedgange.
Bogø er en super hyggelig, lille ø med et godt sammenhold og rig på foreningsliv. Huset er i gåafstand til Café Farø Vad, hvor man kan få et godt måltid mad. På Bogø er der også en god kostskole, idrætsefterskole, indkøbsmuligheder i den lokal brugs, og på den hyggelige havn kan man sejle med Færgen Ida til Stubbekøbing eller købe en bid mad på det lokale pizzeria. Desuden er der mulighed for at have egen båd liggende.
Nøgleord: Energivenligt, gennemrenoveret, indflytningsklart, flot udsigt, stor træterrasse, mange boligkvadratmeter….