Grumstolsvej 36, 8270 Højbjerg

8270 grumstolsvej 36 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Højt beliggende Skåde-villa omgivet af lys og luft

Moderniserede rammer tæt på naturen, byen og Højbjergs muligheder.Et hjem er familiens fristed i en travl hverdag. Her på Grumstolsvej 36 får du og familien en helt særlig privatsfære. Tilbagetrukket fra vejen og højt placeret i Skådes bakkede terræn – omgivet af fred og ro, lys og luft, og med udsigt over området, der er præget af grønt. Du ser tydeligt, hvor tæt du bor på skoven og vandet. Lokalt finder du også både skoler, idrætstilbud og gode indkøbsmuligheder. Og når Midtbyen kalder, kan du cykle derind på et kvarters tid.SKÅDE – I slutningen af 1800-tallet skød de første store sommerresidenser op mellem de bølgende marker, som dengang dominerede landskabet sammen med skoven, der stadig flankerer kysten. Naturen har beholdt en fremtrædende plads, selv om der med tiden er kommet flere boliger til på de charmerende villaveje, som snor og bugter sig gennem området og binder det sammen.Skåde og Højbjerg er i dag helt selvforsynende med alt det, en aktiv familie behøver. Skoler og institutioner. Et væld af idrætstilbud ved Lyseng. Gode specialforretninger og supermarkeder ved Kridthøj Torv. Og oplevelserne i det fri er nærmest lige uden for døren med skovens endeløse stier få minutters gang hjemmefra. Fortsætter du gennem skoven og Dyrehaven – ned til populære Ballehage Strand, kan du tage en forfriskende dukkert i bugtens vand.Tilbagetrukket og højt hævetVillaen her blev opført i 1920. Dengang var Grumstolsvej blot en smal grusvej, som til gengæld ofte blev brugt af Kong Christian X på hans morgenrideture fra Marselisborg. Fra selve Grumstolsvej fører en lukket stikvej op til bl.a. nr. 36 – et privat helle lidt tættere på himmelen. En dobbelt carport tager imod og giver en forsmag på den kvalitet og stil, der præger villaen. Granit, inddækninger i kobber, elementer i glas og rene linjer.Villaen ligger på en plan, 872 kvadratmeter stor grund med en skøn, opvokset have, der byder på grønt hele året rundt – uden at kræve det store havearbejde. I baghaven er du ganske ugeneret, og her finder du flere solrige og afskærmede terrasser, hvor du kan nyde freden og roen. I løbet af dagen er der altid en god plads i forhold til sol og vind – også ved risiko for regn. En del af terrassen er nemlig overdækket, ligesom du på den store, hævede træterrasse kan køre markisen ud, så aftenduggen ikke skal lægge en dæmper på udehyggen en lun sommeraften. Sildeben og skønne leverumFra carporten har du ikke langt op til fordøren, hvor du får en elegant velkomst i den moderne hall med en nærmest svævende trappe til førstesalen og store glasflader med en skydedør ud til køkkenet. De store grå gulvfliser fortsætter ud i køkkenet, som er fra Multiform med hvidevarer fra Gaggenau. I hallen finder du ligeledes det ene af hjemmets to nyere badeværelser.Allerede i hallen bemærker du det imponerende lysindfald, der kendetegner hjemmet, og som kun forstærkes af det åbne grundplan med flere glasdøre. I særdeleshed er den lange spisestue og stue med gennemgående, nyafslebet sildebensparket noget helt særligt. Store vinduer åbner for lyset og farverne og kig til den private have. Når det ikke lige er terrassevejr, kan du i stedet tage plads i den hyggelige havestue – med udgang fra stuen – og tænde op i brændeovnen for ekstra hygge. Du har også en brændeovn inde i stuen – her er den integreret i væggen, så de rene linjer ikke brydes.I den modsatte ende af stuen finder du hjemmets andet badeværelse, hvor du både har bruseniche og badekar. Ved siden af badeværelset giver en skydedør i matteret glas adgang til et skønt kontor, hvor du sagtens kan sidde og arbejde og stadig være en del af familielivet.Tre værelser, udsigt og mulighederPå førstesalen giver den rummelige repos endnu en mulighed for et hjemmekontor eller et fælles legeområde for børnene. Der er udgang fra reposen, og anlægger du en terrasse her, får du et betagende udsigtspunkt med kig til vandet i horisonten og træerne i forgrunden, hvis transformation du kan følge fra årstid til årstid. Og når bladende falder af træerne, folder udsigten sig endnu mere ud.Du har i alt tre værelser til rådighed heroppe – hvoraf det største har udgang til en sydvendt balkon. Lader du balkondøren stå på klem om natten, kan du blive vækket af den smukkeste fuglesang, når en ny dag gryr. Ud over sildebensparkettet er nogle af de originale detaljer bevaret. På etagen her ser du eksempelvis flere indbyggede skabe, der er med til at synliggøre villaens historie og sjæl. Nederst har du 31 kvadratmeter tør og sund kælder med praktiske funktioner som bryggers, teknikrum og godt med opbevaringsplads – herunder viktualierum eller vinkælder med plads til en god samling flasker. Indflytningsklar villa på høj placering i Skåde – omgivet af lys og luft og tæt på alle Højbjergs herligheder: Skoven og vandet, skoler og sport samt indkøbsmuligheder….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Grumstolsvej 36, 8270 Højbjerg9.200.000 kr.46.441 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.569 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 184 ㎡Grund: 876 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1920

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x