Beskrivelse
Indretning, beliggenhed, omgivelser – ja, nærmest alt går op i en højere enhed her på Grydehøjvej 5. Her kan I nemlig se frem til en enormt familievenlig planløsning, nogle skønne naboer og en nærhed til alt det, som betyder noget for jeres hverdag.Villaen ligger på en lille, blind stikvej og udmærker sig desuden ved kun at have nabo til den ene side. Udenom – og i kvarteret i øvrigt – er her mange grønne områder, så I får både lys og luft omkring jer, mens børnene får masser af muligheder for at løbe krudtet af sig.Indretningen byder på entré og selvstændigt bryggers med god skabsplads. Desuden er her to gode børneværelser og et badeværelse, før der åbnes op til husets hjerte i form af et meget lyst og indbydende køkken/alrum. Her kan I blandt andet glæde jer over granitbordplader og Quooker i køkkenet, mens I også kan nyde det flotte lysindfald og udgangen til terrasse og haven, som bliver et skønt ekstra opholdsrum i sommerhalvåret.Fra opholdsrummet er der dels adgang til endnu et værelse eller kontor, dels forældreafdelingen med soveværelse og master badeværelse. Endelig er her en meget regulær og let indrettet stue, som flot adskilles fra alrummet med de franske døre, som tillader lyset at passere og dermed understreger den dejlige, lyse atmosfære. I bliver forkælet med gulvvarme overalt, ligesom her også er Genvex-anlæg.Nærheden til skole, daginstitution og svømmehal m.m. giver børnene en nem og tryg hverdag – også fordi det hele nås på kort tid via det fine og omfattende stisystem, som binder hele området godt sammen. Bare fem minutter tager det at gå til skoven, og der er i det hele taget en masse natur omkring jer, så hundeluftningen og den daglige gåtur kan have mange variationer.Endelig betyder det også meget med den korte afstand til E45 og grænsen, nærheden til de daglige indkøb og så det virkeligt gode, sociale liv med jeres naboer, som I kan se frem til….