Beskrivelse
Flot og indflytningsklar villa!
I bydes velkommen på Grydstedvej 17 – her finder vi denne centralt beliggende villa med kort afstand til Nibes hyggelige bymidte, som er kendt for de snoede gader, havnemiljøet og et godt forretningsliv.
Fra boligen er der ligeledes kort afstand til skole, idrætshal og stadion. Nibe byder i særdeleshed på et rigtig godt foreningsliv med mange muligheder for enhver smag!
Ved ankomst til boligen bemærker man med det samme boligens flotte udtryk med de hvide facader og sorte tag som er udført i tagpap. Boligen er flot renoveret indvendigt og fuldstændig indflytningsklar. Med i alt 207 etagemeter er der et væld af kvadratmeter at boltre sig på – her er plads til hele familien. Det er der ligeledes udvendigt hvor du får en rummelig grund på i alt 1.184 kvadratmeter.
Kvadratmeterne er fordelt på to etager hvor man i stueetagen har flot og moderne åbent køkken med god arbejdsplads, stort rum med spiseplads og stue, badeværelse i forbindelse med stort soveværelse samt et værelse/kontor.
Gennemgående er der et super lysindfald på hele etagen.
Nederste etage fremstår ligeledes i flot og indflytningsklar stand med stort bryggers, 3 store rum samt badeværelse.
Indvendigt har huset de seneste år få en opfrisker hvor der bl.a. er blevet slebet gulve, køkkenet har fået skiftet fronter og bordplade, nyt inventar og renoveret i badeværelser. Der er opsat nye troldtekt lofter på hele den øverste etage med undtagelse af værelse/kontor.
I den rummelige have er der god plads at boltre sig på, der er ligeledes udhus til diverse opmagasinering, hyggeligt drivhus som kan anvendes som orangeri eller lignende. Den tidligere garage fungerer i dag også som udhus, så der er rigtig god plads til opmagasinering.
Er du på udkig efter en flot og indflytningsklar villa? Så kontakt os allerede i dag og book din næste fremvisning!…