Grynderup Strand 47, 7870 Roslev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Udsigt til Limfjorden fra alle rum

På en smuk og fredelig beliggenhed direkte til Limfjorden står dette nyere velholdte og nydelige sommerhus, hvor en elegant og gennemtænkt indretning sørger for, at vandet er en del af oplevelsen i alle rum og værelser. Udsigtens høje kvalitet skyldes ikke mindst de mange landmærker, der kommer til syne fra den hævede position omtrent 15 meter over vandoverfladen, og selve boligen fra 2014 følger trop med en flot, enkel arkitektur.Udsigten og den gode beliggenhedFra haven såvel som fra huset kan man spejde ud over fjorden, og på den modsatte side af det smalle bælt, der lidt længere mod syd hedder Sallingsund, kan man få øje på Nykøbing Mors og indsejlingen til bugten. Ser man længere mod nord, er det den vestlige del af øen Fur, der toner frem. Vandet er i sig selv også en fornøjelse at kigge på, og i kraft af vejret, vindforhold og årstiden skifter nuancerne fra lyseblå til nærmest mørkegrøn. Det er desuden et imponerende syn, når efterårets storme blæser.Skønt udsigten er beliggenhedens absolut største aktiv, så er det tillige værd at bide mærke i, at der er fremragende muligheder for alt fra vandsport til lystfiskeri. Der er fra grunden direkte adgang til stranden, og langs kysten kan man på omtrent en halv time gå til Glyngøre. Her kan man foretage dagligvareindkøb, ligesom der er udmærkede restauranter, fiskehandler, røgeri og meget mere.Husets særegne udformning og indretningSommerhusets facade er udført med vandrette træbrædder, der i retning af vandet erstattes af et stort glasparti. De forskudte tagflader skaber plads til vinduer på den rummelige hems, der inden døre næsten opleves som en egentlig førstesal. I det store opholdsrum nedenfor hemsen er det især det imponerende lysindfald og selvsagt den flotte udsigt, som stjæler opmærksomheden, men også de nydelige gulve, Troldtekt-loftet og brændeovnen skal fremhæves.Det samlede boligareal er på 77 kvadratmeter, og i delvis åben forbindelse med stuen ses et pænt køkken med lyse fronter og sorte bordplader. Via køkkenet nås en lille fordelingsgang, der også tjener som entré, og herfra er der adgang til henholdsvis et badeværelse og de to værelser, som afrunder boligen.Udearealer med solrige terrasserRundt om hele sommerhuset er der lagt fliser, og på syd- og vestsiden udmønter det sig i store terrasser. Solforholdene er gode, og ved hjælp af læmure er der med simple virkemidler skabt flere sammenhængende, men alligevel adskilte terrasseafsnit.Beplantningen i haven er nydelig, og der er skærmet fuldstændig af for indkig. På matriklen står afslutningsvist et brændeskur og et hyggeligt udhus, der kan bruges til alt fra opbevaring til værkstedsaktiviteter.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Grynderup Strand 47 , 7870 Roslev3.995.000 kr.49.938 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.604 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 77 ㎡Grund: 1900 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 2014