Beskrivelse
God velholdt villa i attraktivt kvarter
På Gudenåvej 58 finder I denne velholdte villa i et plan fra 1973, der ligger nær Musiklegepladsen og de gode stisystemer, hvor I trygt kan lade børnene gå til skole, ligesom idræt, pasningsmuligheder og indkøb kan nås af selvsamme stisystem. Der er kun 50 m til smukt naturområde. Hertil har I en grund på 713 kvm med en god garage med muligheder. Det pulserende byliv i hjertet af Herning kan nås på mindre end 7 minutter bag rattet. Her finder I også et bredt udvalg af både gode detailbutikker såvel som hyggelige spisesteder, caféer, biograf og kulturelle tilbud. Hvis det ikke er nok, byder HerningCentret på alt hvad man kan drømme om under ét tag. Udefra præsenterer huset sig pænt med den røde murstensfacade. I træder indenfor via entréen, der giver adgang til et værelse samt gæstetoilet og stuen eller I kan vælge at træde inden døre via bryggerset, hvor I får adgang til køkkenet fra en mindre fordelingsgang. Så kan indkøbene nemt bæres til rette sted. I samme ende som det velindrettede bryggers finder I hjemmets badeværelse med bruseniche, soveværelse samt to gode, indretningsvenlige værelser. I den modsatte ende har I den store stue, der har plads til både spisebordsarrangement såvel som de bløde møbler til afslappende stunder. Fra stuen såvel som fra soveværelset, får I udgang til det hyggelige terrassemiljø, hvor I kan sidde ganske uforstyrret og nyde sommeren. Haven er flot anlagt, velpasset og indbyder til udeliv for store som små. Her er masser af plads at bevæge sig på – samtidig med plænen nemt kan slås af robotplæneklipperen. Og drømmer I om en køkkenhave/urtehave, er der også gjort plads til denne. En villa der skal opleves….