Beskrivelse
Villa uden bopælspligt med gode udhusbygninger
Ejendommen på Gudhjemvej 7 giver jer mange muligheder, da her både står en treetagers villa på 123 kvm, et isoleret værksted og en god garage. At der ikke er bopælspligt, øger også potentialet for at få skabt lige de rammer, I drømmer om. I bosætter jer i det skønne Østerlars med gåafstand til indkøb og friskolen. Velkommen til.Planløsningen er gennemtænkt, således at I i stueplan får alle de fælles faciliteter. Her ligger nemlig både stuen, køkkenet og badeværelset. På køkkenet er fronterne med fyldninger, ovnen er i ergonomisk højde, og ved kogeøen er der indtænkt siddepladser. Stuen er rummelig, og vinduer mod både syd og øst sørger for et behageligt lys. Et nydeligt badeværelse får I også, som er med bruseafsnit og et hvidt vaskemøbel. Oppe på første sal venter to gode værelser, mens kælderen byder ind med disponible rum. En særlig gevinst ved ejendommen er udhusbygningerne, som giver en masse faciliteter i form af et isoleret værksted og garage. Udbygningen fik udskiftet taget i 2019/20, og et år senere opførte man en carport. Den dejlige grund indeholder også et hyggeligt anneks. Haven er generelt nydelig og er velanlagt med både en plan græsplæne og terrasseområder. Med udgang fra køkkenet får I for eksempel en hævet træterrasse, der flugter med store dele af huset.Beliggenheden er herlig i den hyggelige landsby Østerlars, hvor I hverken får langt til forretninger, skole eller indkøb. Byen er nemlig central for hele øen, og således får I den perfekte kombination af by og land.Ved I lige, hvad der skal ske med Gudhjemvej 7? Book en fremvisning….