Beskrivelse
Nybolig Tørring udbyder nu denne spændende byggegrund, med en placering i særklasse på en fælles/privat vej, hvor meget af vænget allerede er bebygget. Grunden sælges uden byggepligt, hvorfor du kan tage dig den tid du har brug for til dit kommende byggeri. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25% på ejendommen og bygninger må opføres i op til 2 etager med en maksimal højde på 8,5 meter over terræn.Grunden er beliggende med et skønt kig ud over et grønt område, hvorfor du bor med følelsen af masser af luft omkring dig. Alligevel bor du inde i byen med kort og nem adgang via stisystemer til bl.a. skole, børnehave, stor-dagpleje, idrætshal, boldbaner m.m. En yderst attraktiv placering for enhver børnefamilie. Med en beliggenhed i Ølholm, bor du med nem adgang til motorvejsnettet. Indenfor kun 3 min. kørsel kan du nå motorvejen. Her kan du nå til Vejle eller Horsens indenfor ca. 15-20 min. kørsel og til bl.a. Herning, Kolding, Aarhus og Odense indenfor ca. 30-60 min. kørsel.Kun 5 min. kørsel væk, ligger byen Tørring, som byder på et væld af indkøbsmuligheder, folkeskole til og med 10. klasse, gymnasium, SFO, Gudenåcenter med idrætshal og svømmehal, multibane og stadion.Med hele 974 m2, giver grunden uanede muligheder for, at få opfyldt dine drømme og lader kun fantasien sætte grænser….